Hollywood8. juli 2018

Medie: Justin Bieber forlovet med Hailey Baldwin

Justin Bieber skal have været på knæ for Hailey Baldwin, som han har været sammen med i lidt over en måned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09221069.jpg
 Foto: All Over Press

Justin Bieber har været på knæ for Hailey Baldwin under en ferie i Bahamas.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

TMZ har talt med to øjenvidner, der var til stede, da frieriet foregik.

Forlovelsen skulle være foregået på en restaurant, hvor flere gæster var i gang med at lære at danse salsa, da Justins security bad gæsterne om at lægge deres telefoner væk, da der var noget specielt, der skulle til at ske.

Efterfølgende skulle Bieber altså have været på knæ for Hailey, der sagde ja til frieriet.

Justin Biebers far Jeremy har tidligere søndag lagt et kryptisk billede på Instagram.

Her skriver han:

- Stolt er en underdrivelse. Spændt på det næste kapitel, skriver faren til et billede af Justin.

Artiklen fortsætter efter billedet

Justin Bieber, 24, og modellen Hailey Baldwin, 21, datede tilbage i februar 2015 til april 2016, og i starten af juni begyndte de endnu en gang at flette fingre.

Den 24-årige popprins gjorde det i foråret forbi med on/off-kæresten Selena Gomez, mens Hailey Baldwin sidst blev kædet sammen med charmesangeren Shawn Mendes.

Dog var Shawn Mendes adskillige gange ude og slå fast, at han ikke dannede par med den 21-årige model.

Hailey Baldwin har tidligere været ude at fortælle, at det ikke er nemt at date en superstjerne som Justin Bieber.

- Jeg vil ikke have opmærksomhed, fordi jeg er i et forhold med en bestemt person. Det er svært at date et menneske, som er i den her industri, fortalte Hailey Baldwin ifølge E! til Marie Claire.

- Man bliver nødt til at være tykhudet og meget stærk. Og så bliver man nødt til udelukkende at fokusere på den person, som man er sammen med og intet andet, tilføjede modellen dengang.

Se flere billeder af Bieber og Baldwin i galleriet herunder

Justin Bieber og Hailey Baldwin hygger sig - juni 2018

Sponsoreret indhold