
Selena Gomez er ude af rehab

I midten af oktober kom det frem, at Selena Gomez, 26, havde ladet sig indlægge på en klinik for psykisk sundhed, efter hun fik et "følelsesmæssigt sammenbrud".
Nu er hun efter knap en måneds indlæggelse blevet udskrevet. Det skriver Radar Online.

- Selena havde enormt stor gavn af at være i rehab, fortæller en insider til Radar Online.
- Hun vil fortsætte med at arbejde med terapeuter og psykiatere og har forpligtet sig til at sikre, at hun forbliver sund både mentalt og fysisk, lyder det yderligere.
Trods udskrivelsen betyder det dog ikke, at vi kommer til at se meget til Selena foreløbig.
- Hun vil gerne holde lave profil et stykke tid og er ikke klar til at arbejde for fuld kraft endnu, afslører kilden.

Selena Gomez vippet af tronen - her er den nye verdensetter
Kilder fortalte dengang til TMZ, at Gomez fik et "følelelsesmæssigt sammenbrud", efter hun på to uger havde været indlagt på hospitalet to gange.
Sangeren var i sit hjem i Studio City i Californien, hvor hun var meget bekymret for et alarmerende lavt antal hvide blodceller i hendes blod - en følge af, at hun sidste år gennemgik en nyretransplantation.
Et familiemedlem kørte hende til Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, hvor hun blev indlagt.

Selena Gomez har fået lavet større bryster
Efter et par dage blev hun udskrevet, men hun blev atter indlagt, fordi antallet af hvide blodceller stadig ikke var normalt, og genindlæggelsen førte til, hvad kilder over for TMZ betegner som et "følelelsesmæssigt sammenbrud".
Kilder fortalte til TMZ, at Gomez insisterede på at blive udskrevet, men lægerne sagde, at det kunne der ikke blive tale om.
Herefter prøvede sangeren angiveligt at flå droppene ud af sine arme.

Selena Gomez har skrevet lykønskningsbrev til Justin Bieber
Ifølge TMZ' oplysninger blev Selena Gomez indlagt på en klinik for psykisk sundhed på den amerikanske østkyst, hvor hun var i dialektisk adfærdsterapi.
Dialektisk adfærdsterapi bruges i behandlingen af patienter med selvskadende adfærd, og som har vanskeligheder ved at håndtere stærke følelser.
Gomez har tidligere været i dialektisk adfærdsterapi.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den 24. september bekendtggjorde Selena Gomez på sin Instagram-profil, at hun tog en pause fra de sociale medier.
- Tager en sociale medier-pause. Igen. Lige så taknemmelig jeg er for den stemme, som sociale medier giver os, så er jeg lige så glad for, at jeg har mulighed for at tage et skridt tilbage og leve mit liv i det øjeblik, jeg har fået, skrev hun.

The Weeknd ville donere sin nyre til Selena Gomez
Før sin pause lavede hun en Instagram Live-video, hvor hun svarede på en lang række spørgsmål fra sine fans.
Her afslørede hun blandt andet, at hun i fem år havde kæmpet med depression.
Hun fortalte også, at hun var blevet bombarderet med hadefulde kommentarer på de sociale medier, efter det kom frem, at hendes eks Justin Bieber var blevet gift med Hailey Baldwin.