"Paradise"-Tine efter brud: Nadja skal ikke komme kravlende

Foto: YouTube/SE og HØR

Et af historiens største trekantsdramaer fandt sted i forbindelse med sidste års sæson af "Paradise Hotel". Her ekskludere kæresparret Lenny Pihl og Nadja Hansen fuldstændig Tine Lykke Mathiesen, efter det viste sig, at sidstnævnte havde knaldet netop Lenny.

Dramaet fortsatte herhjemme i Danmark, hvor både Lenny, Nadja og Tine sendte spydigheder afsted efter hinanden.

Nu er Lenny og Nadja fortid, og derfor er det nærliggende at tænke, om Tine nu vil genoptage det forliste venskab med sin veninde, som hun var uadskillelig fra på "Paradise Hotel". Sådan forholder verden sig dog ikke.

- Nej! Det er sgu ødelagt, siger Tine til SE og HØR, da hun over telefonen bliver spurgt, om hun nu skal til at være venner med Nadja igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nadja og Lenny fandt sammen i sidste års udgave af \

Nadja og Lenny fandt sammen i sidste års udgave af "Paradise Hotel". Nu er de fortid (Foto: Thomas Laursen)

Ifølge Tine bliver det noget nær umuligt at rette op på det ødelagte venskab mellem hende og Nadja. At Lenny, som var roden til problemerne, nu er ude af billedet, spiller ikke en rolle.

- Bare fordi hun ikke er kærester med Lenny mere, så gider jeg sgu ikke være veninder med hende, slår Tine fast.

Og det er der en helt særlig grund til. Tine holder nemlig meget fast i sine principper.

- Det var hende, der tog beslutningen. Hun kunne jo bare have valgt mig til også i stedet for kun at vælge Lenny, lyder det fra den tidligere reality-stjerne, som er helt færdig med at lave TV.

Selv om Lenny og Nadja valgte Tine fra, og reality-fryen sidenhen har kaldt hende for "en lille billig møgso", har Tine ikke fulgt med i deres forhold eller ønsket dem noget ondt.

- Jeg gik ikke særlig meget op i deres forhold. Jeg havde helst set, at de blev sammen, men det kommer ikke som noget chok for mig, at de er gået fra hinanden, fortæller Tine.

Hun har i dag ikke kontakt til nogle af de andre paradisoer. I stedet arbejder hun i hjemmeplejen, og hun har tænkt sig at læse til pædagog.

Se "Paradise Hotel"-talkshowet, hvor Lenny, Nadja og Tine taler ud:

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close