Paradise Hotel 25. august 2018

Lenny vandt "Paradise Hotel": Pengene er stort set væk

Han løb afsted med alle pengene selv, da der var finale i årets "Paradise Hotel". Blot få måneder senere har 32-årige Lenny Pihl ikke meget tilbage af pengepræmien på 500.000 kroner
Foto: Thomas Laursen

32-årige Lenny Pihl kunne grine hele vejen til banken, da han tidligere år vandt "Paradise Hotel".

Han snød nemlig sin partner Tine ved troskabstesten, og det betød, at han kunne tage hele 500.000 kroner med sig hjem fra Mexico. 

Den største præmie nogensinde i realityprogrammets historie. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dag, blot få måneder efter programmet, er der dog ikke meget tilbage af pengepræmien.

Det fortæller Lenny i et interview med Ekstra Bladet.

- Der er ikke særligt meget tilbage. Der er lige til en rejse til, og så er det dét, fortæller Lenny til avisen.

Det er altså hurtigt, at de 500.000 kroner har fået ben at gå på.

At Lenny slog rekorden for største pengepræmie i programmets historie, var han selv meget godt tilfreds med. 

- Det kan man ikke brokke sig over. Det er sgu meget fedt. Jeg håbede, at jeg ville lande i finalen med en, der stolede meget på mig, og så ville jeg slå alle rekorder, fortalte Lenny til SE og HØR, da han havde snydt sin partner. 

Lenny havde fra start af tænkt, at han ville smide kuglen, hvis han stod over for en pige i finalen, som han ikke følte var værdig til pladsen.

Efter årets finale i "Paradise Hotel" havde SE og HØR 10 af årets deltagere forbi til en snak om sex, intriger og kæresterier.

Du kan se hele "Paradise Hotel"-talkshowet herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold