Nyheder25. december 2018

Sussi og Leo inviterer indenfor: Jul i kollektivet

Der bliver pyntet op til den store guldmedalje hos Sussi og Leo i Saltum. Men egentlig glæder de sig mest til, at alt stadset skal ned igen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sussi_og_leo_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I år er nisserne fundet frem hos Sussi og Leo i Saltum.

Men sådan er det ikke hvert år hos det musikalske par.

– Når vi ikke holder juleaften hjemme, pynter vi ikke op.

– Men de år, jeg pynter til jul, er det altid den 1. december eller den 1. søndag i advent, og så kommer det ned igen den 30. december, siger Sussi, som i år holder jul sammen med Leo, Leos niece Berit og Berits søn Lukas på 15 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_4_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Disse figurer fik Sussi i gave af sin mormor, da hun var barn. I år er der nye tallerkener på ønskesedlen. – Jeg begyndte at samle på det for 30 år siden. Det er engelsk og hedder Old Country Rose, afslører hun om stellet. (Foto: Thomas Laursen)

Men Berit og Lukas kan faktisk ikke kalde sig gæster, for de er nemlig flyttet ind hos det musikalske par i deres 630 kvadratmeter store hus.

– 2018 har været et lidt specielt år, fordi vi pludselig er blevet en stor familie, fortæller duoens kvindelige islæt.

– Ja, det kom lidt som en overraskelse, at vi pludselig blev et kollektiv, griner Leo.

At der er kommet nye folk i huset, betyder også, at der er kommet flere nisser til.

– Berit havde også sine nisser, og selv om Lukas ikke synes, det er så sjovt, som han har gjort, så vil han gerne have, at vi pynter op, siger Sussi.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_3_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Lidt fræk har man da lov at være. Sussi og Leo har selvfølgelig en lettere påklædt nisse i deres hjem. (Foto: Thomas Laursen)

Fælles om maden

Når nedtællingen er slut, og juleaften indtræffer, sænker roen sig også over julehytten i Saltum.

– Vi tager nok en tur på stranden, går en lang tur, og så hygger vi os, og så skal flæskestegen langtidssteges – den skal være god, forklarer hun.

Madlavningen er parret fælles om.

– Leo spørger, hvad han skal lave, og så siger jeg:

”Gør det og det”.

Det er noget, vi er begyndt på, og det er skidehyggeligt, at vi går og laver mad sammen, smiler Sussi, der dog ikke kan love, at alt bliver lavet fra bunden:

– Det kan godt være, at vi køber risalamanden. Jeg synes, det vigtigste er kirsebærsovsen og så selvfølgelig mandlen.

Efterfølgende synges der salmer og danses om juletræet, inden pakkerne skal fordeles.

– Jeg skal købe en gave til Leo, og Leo skal købe til Lukas.

Berit skal købe til mig, og Lukas skal købe til Berit, fastslår sangerinden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_5_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Ud over Leos kærlighed er en ordentlig stak genopladelige batterier den bedste gave, Sussi har fået. – Vi bruger kun elektriske lys, efter at vi var ved at futte hele hytten af med stearinlys. (Foto: Thomas Laursen)

Ingen gaveregn

En lodtrækning har sørget for den fordeling, hvilket betyder, at familien slipper for det værste juleræs.

– Det værste er gaverne, for det bliver altid overdrevet helt vildt, men det gør det ikke i år, erklærer Leo.

I mange år har han da heller ikke haft det store forhold til julen.

– For mig betyder julen ikke så meget. Det bedste er, når julen er overstået, griner Leo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg har virkelig ikke nogen ønsker. Men jeg kan ønske mig nogle flere pile til min bue, og piber får jeg aldrig nok af, selv om jeg har mange piber. (Foto: Thomas Laursen)

– Ja, det er ikke engang løgn, svarer Sussi.

– Den 30. december er julen slut, og så piller vi det hele ned. Det er hyggeligt nok, at det er her, men det er også dejligt, at det kommer væk igen, understreger hun.

Alligevel er det hyggelige par garant for god stemning juleaften.

– Det skal nok blive hyggeligt, forsikrer Leo om den hellige aften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo_2_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det skønne par skal ikke nå i kirke juleaften. – Vi er ikke medlemmer af folkekirken. Vi tror på Gud, og vi tror på, at Jesus har eksisteret, men vi synes ikke, de prædiker det, som der står i Bibelen, slår Sussi fast. (Foto: Thomas Laursen)

Fem hurtige

– Hjemmelavet eller købt konfekt?

– Vi køber.

– Sol eller ski?

– I år skal vi for første gang på skiferie. Jeg tror, Leo bedre vil kunne lide det, for han har det ikke så godt med varmen.

– Yndlingsjulesang?

– Jeg kan godt lide ”Rockin’ Around the Christmas Tree”. Det kan være, vi skal lære at spille den til næste år, siger Leo.

– Nytårsforsæt?

– Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at blive ved med at ryge, griner Leo.

Sponsoreret indhold