Sussi valgte Leo frem for børn

Sussi og Leo har været sammen i tæt på 50 år, men aldrig fået børn.

Sussi og Leo har været sammen i tæt på 50 år, men aldrig fået børn.

Foto: Kaspar Wenstrup

 
 
Den nordjyske entertainer-duo "Sussi & Leo, der i dag faktisk er blevet en trio, har aldrig fået børn.
 
Og den disposition bliver Sussi konfronteret med i aftenens udgave af "Til middag hos", hvor hun har sangerkollegerne Julie Berthelsen og "Jokeren" samt YouTuberen Astrid Olsen på besøg i privaten.
 
 
Det er "Jokeren", der åbner op for samtalen om barnløshed, som Sussi har berørt ved tidligere lejligheder.
 
- Hvordan kan det egentlig være, at I ikke har fået nogen børn, dig og Leo?, spørger rapperen.
 
-  Jeg ville gerne have haft børn, da jeg var helt ung, indleder Sussi.
 
- Men Leo turde ikke. Det var sådan en fjollet begrundelse. Han var bange for, at jeg kunne dø under fødslen, fordi jeg er så lille, at der kunne komme komplikationer, fortsætter Sussi.
 
 
Hun sætter pris på Leos omsorg og bekymring.
 
- Det var så sødt, at Leo var bange for at miste mig - det var jo meget kærligt, siger Sussi.
 
Da Leo kom op i årene, ville han alligevel gerne have haft et par unger.
 
- Da Leo blev 50, fortrød han, at vi ikke havde fået børn. Det slog ned i ham, da vi var på arbejde på "Skansen". Så tænkte han over, 'hvorfor fanden knokler jeg så meget, så jeg altid er træt, når jeg ikke har nogen at aflevere det hele til?'.
 
- Kunne jeg have fået min vilje, havde vi haft et helt fodboldhold, siger Sussi.
 
 
Det berører den unge YouTuber.
 
- Jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt at høre om, hvorfor Sussi og Leo ikke har fået børn. Hun virker ok med det nu, men efter at jeg har været i deres hjem og lært hende at kende, kan jeg godt se for mig, at der løber børn eller børnebørn  rundt her i huset, siger Astrid.
 
"Jokeren": - Var det vigtigere for dig at blive sammen med Leo end at få børn?
 
- Ja, det var faktisk vigtigere, og så var det lige pludselig, at musikken den begyndte at tage over, og så begyndte det at gå stærkt. Da vi så begyndte på "Skansen" fem dage om ugen, kunne jeg slet ikke rumme at skulle have nogle børn og arbejde så meget, som vi gjorde dengang, siger Sussi.
 
Se klippet, hvor Sussi fortæller om fravalget af børn:
 
 
 
 
Da gæsterne har været rundt i Sussi og Leos hus trænger et spørgsmål sig på hos "Jokeren".
 
Jokeren: - Det er jo ikke for at antyde noget, men det er et ret kinky soveværelse, I har. Er det sådan man holder sammen i...hvad er det 47 år?, spørger "Jokeren".
 
"Jokeren": - Jeg vil gerne have nogle gode råd.
 
 
- Det har ikke noget at gøre med soveværelset. For det skal laves om, det trænger det til - det er slidt, siger Sussi, mens Julie Berthelsen griner stille.
 
- Hemmeligheden ved vores lange forhold er, at vi giver hinanden plads til at være den, vi er. Leo er for eksempel den tænkende type, så det er ham, der lægger strategien. Leo tænker de store tanke omkring forretningen, og så er det mig, der er sekretæren, som skal sørge for, at det hele kommer ud til folk, siger Sussi.
 
Hun fortæller også om Leos sygdom efter det komplicerede hoftebrud efter et fald i parrets camper, hvor der senere gik stafylokokker i såret, som i sidste ende fik Leos nyrer til at stå af, så han måtte i dialysebehandling.
 
- Uden dialysebehandling ville han jo dø, siger Jokeren, da det går op for ham, hvor alvorligt Leo var ramt.
 
- En overgang var han tæt på at dø, konstaterer Sussi.
 
 
Julie: - Var du ikke skidebange?
 
- Egentlig ikke, for jeg troede ikke, at han ville dø. Men han var selv bange, siger Sussi.
 
Se Sussi fortælle om Leos sygdom og hemmeligheden ved deres lange parforhold:
 
 
Se "Til middag hos" på TV3 klokken 19.
 
 
 
 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close