Nyheder5. december 2018

Sussi i sorg: Mor er død

Den 63-årige musiker Sussi er lige så stille ved at komme sig over tabet af sin mor i sommer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sussi_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Selv om det kom som et lyn fra en klar himmel, har Sussi affundet sig med, at hun i sommer mistede sin mor på 84 år.

– Jeg har forliget mig med det. Allerede dengang hun kom på plejehjem, var hun ikke længere den friske mor, der tog med os på turné og på ferie, siger Sussi om tabet.

Hendes mor har altid været en trofast støtte i Sussi og Leos liv og rejste ofte med dem rundt i autocamperen, når de drog ud på landevejen og spillede koncerter.

Sussis mor faldt pludselig om

Men de seneste år var hun begyndt at blive svimmel og falde om, så derfor kom hun på plejehjem.

Det var også her, hun døde.

– Vi går ud fra, at hun blev svimmel, da hun var på WC, og da hun rejste sig, faldt hun og slog nakken ned i jorden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_og_leo.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mange mænd har et anstrengt forhold til deres svigermor, men sådan er det ikke hjemme hos Sussi og Leo, 63. – Leo var meget glad for sin svigermor, så han har også et savn, fastslår Sussi. (Foto: Dan Mariegaard)

– Derfor fik hun en hjerneblødning i hjernestammen, der gjorde, at der ikke kom ilt til hjernen, forklarer Sussi.

Selv om det aldrig er sjovt at miste sin mor, så er Sussi glad for, at det skete på netop den måde.

– Det gik heldigvis hurtigt, og det skete på den måde, som hun selv gik og drømte om.

– Det var hendes store skræk at sidde i mange år uden at kunne noget som helst, lyder det fra sangerinden.

– Så på den måde var det godt. Men selvfølgelig savner jeg hende og tænker over, at hun nu aldrig ringer mere.

Sponsoreret indhold