Nyheder3. januar 2019

Stofferne kostede dyrt: Ser ikke datteren

Jokerens tidligere vilde livsstil med coke i lange baner har slået skår i forholdet til tiårige Chili Tallulah.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jokeren_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sex, drugs and rock’n’roll kunne snildt være titlen på Jokerens selvbiografi.

Det er langtfra et kedeligt liv i askese, 44-årige Jesper Dahl kan se tilbage på.

I 2017 fortalte rapperen, at han havde fået konstateret ADHD, og at det er den neuropsykiatriske lidelse, der har været skyld i hans årelange kokainmisbrug.

Det enorme cokeforbrug kostede ikke alene en formue, han ikke havde – det kostede også forholdet til datteren Chili Tallulah, som han fik med fotografen Kamilla Bryndum i 2008.

– Det er lidt trist. Jeg håber meget, at hun kommer ind i mit liv igen, siger han i et interview med Politiken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jokeren2_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sidste år fik Jokeren konstateret ADHD og har i dag skiftet coke ud med Ritalin. Nu håber han, at datteren igen bliver en del af hans liv. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jokeren hadet af eks’erne

Det har ikke været svært for den charmerende rapper at få damer på krogen.

Derimod har hans diagnose gjort det svært for ham at pleje parforholdet, som ofte er gået i stykker efter seks måneders tid. Og så er kontakten til kvinderne også røget.

– Desværre gider de fleste kvinder, der har været kæreste med mig, ikke snakke med mig igen, fortæller han ærligt og ræsonnerer over hvorfor.

– Utroskab og sådan nogle ting. Jeg ved ikke, om det er min ADHD, som har gjort, at jeg hele tiden har skullet prøve noget nyt.

Jeg har en kæreste nu, og hende er jeg glad for. Men voksenliv er kompliceret, forklarer han.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Jesper har aldrig haft det bedre. For et halvt år siden blev han kæreste med den to år ældre gynækolog Laura Hauerberg. (Foto: Instagram (Jokeren))

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Jokeren, men han var ved redaktionens slutning ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold