
Misbrug har kostet Jokeren kontakten med datteren: - Det er lidt trist

I 2008 blev Jokeren – alias Jesper Dahl – far til datteren Chili Tallulah sammen med sin daværende kæreste, fotografen Kamilla Bryndom.
Forholdet til Kamilla gik dog ikke, og året efter gik parret hver til sit. Desværre holdt forholdet til datteren heller ikke – i hvert fald har rapperen i dag næsten ingen kontakt med sin datter.
Det fortæller han i et stort interview med Politiken:


Jokeren ked af narkoman-stempel
- Det er lidt trist. Jeg håber meget, at hun kommer ind i mit liv igen.
Selv forklarer den 45-årige rapper, at det er hans usunde fortid med store mængder sprut og alkohol, der ødelagde forholdet mellem de to.
Artiklen fortsætter under billedet...

Jokeren alias Jesper Dahl var oppe på en flaske vodka og fem gram kokain om dagen for at tøjle den ADHD, som han senere blev diagnosticeret med. Foto: Aller Media
Jokeren var så afhængig af stoffer, at han købte det på gaden – selv når han ikke havde råd. Misbruget kostede ham desuden også kørekortet i en årrække.
I juni sidste år stod Jokeren frem og fortalte, at han var blevet diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. Det er på grund af denne lidelse, at han i sine unge dage havde behov for at dulme sig selv og sine tanker med store mængder stoffer.

Jokeren: - Så meget brugte jeg på 'coke' hver måned

Jokeren viser sin nye kæreste frem: Smaskforelsket
I dag er stofferne skiftet ud med receptpligtig medicin, og det har hjulpet, fortæller Jokeren i det store interview med Politiken:
- Jeg får ritalin. Jeg havde selvmedicineret mig selv hele mit liv, men efter at jeg har fået den rigtige medicin, behøver jeg ikke at købe det, jeg har brug for, af en eller anden gadebande, siger Jokeren i interviewet og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet...

Jokeren kæmpede i flere år med et stort misbrug - misbruget har næsten kostet ham forholdet til datteren Chili. Foto: Aller Media
- Da jeg begyndte at tage ritalin, fjernede det måske 80-90 procent af min afhængighed. Så måtte jeg ligesom selv klare resten. Blandt andet ved hjælp af den viden, jeg fik i en behandling, jeg gik i for nogle år siden. Ritalinen har gjort, at jeg har samme mulighed for at klare mig uden stoffer, som mennesker uden adhd har.
- Baggrunden for, at jeg har sagt ja til at være med i "Vild med dans" er, at jeg har lagt min livsstil om. Jeg har fået en adhd-diagnose, og det har betydet, at jeg pludselig forstår, hvorfor jeg har haft brug for at fylde mig med så mange rock'n'roll tilsætningsstoffer gennem livet. - Nu er jeg korrekt medicineret, så mit liv ser helt anderledes ud. Det føles lidt som et mirakel. Men det er lidt ærgerligt, at jeg først skulle finde ud af det nu, for jeg forstår mit liv meget bedre, alt fra min skolegang til mit voksenliv giver mening for mig, sagde han forud for sin medvirken i danseprogrammet.