Mikkel Kessler og Lea Hvidt venter barn nr. 3

Lea Hvidt og Mikkel Kessler på årets Smukfest.

Lea Hvidt og Mikkel Kessler på årets Smukfest.

Foto: Kaspar Wenstrup

Mikkel Kessler, 39 og Lea Hvidt, 30, der efter at være blevet gift i juni nu deler efternavnet Hvidt Kessler, er klar til endnu en tur i ringen. 

I hvert fald når det kommer til at blive forældre. Parret har netop annonceret på Instagram, at de venter deres tredje barn, der kommer til verden til foråret. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Parret har på hver deres Instagram-profil postet et sort/hvid foto, hvor Mikkel står med datteren Rosa-Lia, der lige er fyldt tre, siddende på skuldrene, mens sønnen Romeo, der fylder fem til december, sidder på sin mors skuldre. 

Samtidig lægger parret an til et kys, mens bokseren kærligt lægger hænderne på sin hustrus voksende mave. 

- Lykkelig for at fortælle, at vi tilføjer endnu et medlem til vores cirkus. Vi er lykkelige over, at vi endnu engang venter et lille mirakel. Foråret bliver helt specielt, skriver Lea Hvidt Kessler til familiefotoet. 

Bokseren og bloggeren blev forlovede i sommeren 2017 efter at have dannet par i 10 år og fået to børn sammen. 

Parret blev i juni 2018 gift under et storslået bryllup i Firenze

Artiklen fortsætter under billedet. 

Lea Hvidt Kessler har tidligere afsløret, at hun og hendes bokser-mand måtte gennem to ufrivillige aborter, inden de fik deres søn Romeo. 

Det afslørede Lea Hvidt i sidste år i TV 3-programmet "Til middag hos".

I dag er parret forældre til Romeo, der kom til verden i 2013, og Rosa-Lia, der blev født i 2015, men bokser-kæresten fortalte i et følelelsesladet øjeblik om, at parret måtte opleve at miste hele to gange, før hun for tredje gang kunne gennemføre en graviditet. 

- Det kom bag på os, for vi kendte ikke nogen, der havde prøvet det her før, fortalte Lea Hvidt i "Til middag hos".

- Første gang var i uge 11 lige inden nakkefoldsscanningen. Der er ikke sket noget, hvor jeg har tænkt: "Nu er den gal", der var bare noget i mit hjerte, der sagde, jeg lige skulle tjekkes. Så fandt vi ud af, hjertet slog ikke, og det betyder jo så, at det er en ufrivillig abort. 

Da Lea Hvidt blev gravid igen, sagde hendes mavefornemmelse igen, at alt ikke var, som det skulle være. 

- Anden gang der var vi selvfølgelig lidt mere på mærkerne, for nu har vi været igennem situationen én gang. Så der vælger vi at få en scanning, hvor man kan se hjertet slå allerede fra uge seks-syv. Og hjertet slog, så tænkte vi: "Nu er alt godt", men allerede da jeg gik ud derfra, der kunne jeg bare mærke, der var et eller andet galt, fortalte den bloggeren.

- Sagde du det til Mikkel?, spurgte journalist og TV-vært Ole Stephensen, der var en af gæsterne hos Lea Hvidt. 

- Ja, jeg sagde det ham: "Jeg så hjertet, ligesom du så, det er også fint", men jeg følte vitterligt, da jeg trådte ud af døren fra scanningen, det er ikke, som det skal være, og så var hjertet så også stoppet efterfølgende, fortalte Hvidt. 

Bloggeren sagde, at de to ufrivillige aborter var hårde at komme igennem, men at parret ikke lod sig knække af at miste to gange. 

- Hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af, ik'? Og det er klart, sådan nogle udfordringer kan være hårde. Mikkel han var rigtig god til hele tiden at sige, at det var okay. Vi må bare op på hesten igen, erindrede Lea Hvidt.

- Hvis det har gjort noget, så har det gjort os stærkere, konkluderede hun.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close