Anders Matthesen overrasker med et eksklusivt kæmpeshow

Anders Matthesen er klar med sit store jubilæumsshow \

Anders Matthesen er klar med sit store jubilæumsshow "Anden 25" til efteråret.

Foto: Robin Skjoldborg

"Er du en lille kattemisser? Er duu deet? Sådan en lille kattemisser?" 

Sådan lød det i 2007 på forskellige Nokia- og klap Sony Ericsson-telefoner rundt i landets klasselokaler i frikvarteret. 

"Anden" havde slået til igen med et humoristisk indspark til sine mange fans. 

"Er du en lille kattemis" var nemlig den MP3-fil man måtte eje. Og det skulle også helst være ens ringetone. 

I dag er taste-Nokiaen og den seneste MP3-fil for længst skiftet ud med iPhone telefoner og Snapchat.

Men succesen for "Anden" stadig den samme, uanset om det hedder Nokia eller iPhone.

I snart et kvart århundrede har Anders Matthesen tuneret rundt i landet som sit alterego "Anden". 

Og det skal fejres med et show, mener den 41-årige komiker, der nu har underholdt danskerne i 25 år med stand-up, musik og flere komediefilm. 

Men hvordan fejrer man et så stort jubilæum, når man er en af Danmarks største komikere? 

Så er ordet "stort" ikke nok. Andens 25 års jubilæum bliver KÆMPE og ekslusivt. 

Derfor holder Matthesen et kæmpe jubilæumshow i landets to største arenaer, der normalt er forbeholdt til de helt store koncerter. 

- Med showet ”Anden 25” skaber Anders Matthesen for første gang et arena-show i megaklassen med plads til 14.000 publikummer pr. show i henholdsvis Royal Arena i København d. 25. oktober 2018 kl. 19.30 og d. 1. november 2018 i Jyske Bank Boxen i Herning, kl. 19.30, skriver han i en pressemeddelse. 

Og der bliver IKKE tale om en efterfølgende turné.

- Jeg har syslet med tanken om at lave et rigtigt ”stadion-show” gennem de sidste 15 år. Et show med store armbevægelser og godt med raketter og flødeskum og hvor alt kan ske. Nu er der den helt rigtige anledning, og jeg føler mig mere klar end nogensinde før, udtaler han i pressemeddelsen. 

Publikum kommer bestemt ikke til at kede sig, lover komikeren. 

- Der bliver ikke tale om teater eller foredrag eller store refleksioner over livet. Det bliver ikke et navlepillende show gennemsyret af røde tråde og dramaturgi. Vi snakker SHOW denne gang – i den helt store stil og med fuld smadder på fra start til slut, lyder det fra Anders Matthesen. 

Og hvis du allerede ikke kan sidde stille på stolen nu af begejstring, så bare rolig. 

Billetterne til kæmpeshowet er således blevet sat til salg i dag, og er nu tilgængelige på Ticketmaster.dk. 

Men er du også en af dem, der nu ikke lige kan huske, hvordan "Er du en lille kattemis" nu lyder? 

Vi har selvfølgelig fundet den populære ringetone frem her. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close