
Kunder reddede forretningen: Camilla Plum gik tiggergang

Camilla Plum er blevet reddet fra fallit af sine kunder.
Det skriver finans.dk.
I juni i år var der panik på, da en skattegæld var ved at vælte kogekonen, der har skrevet ti kogebøger og har medvirket i en række succesfulde TV-programmer om mad herunder "Boller af stål" og "Camilla Plum og den sorte gryde på DR2".

Det var hele hendes lille forretningsimperium med den økologiske gård Fuglebjerggaard ved Helsinge i Nordsjælland, en planteskole og en lille gårdbutik på Jægersborggade på Nørrebro, der risikerede at blive hevet med i faldet.

Linse raser mod Carl Plum: Den forpulede bestialske lille lortemishandler…
Dengang skrev Camilla Plum på Facebook, "at hun var kommet i en meget akut og meget ubehagelig situation, som handler om en stor skattegæld, som er opstået af forskellige og meget uheldige grunde”.
- Jeg risikerer at miste alt, hvis jeg ikke skaffer ret mange penge i en stor fart. Jeg ved at det er en usædvanlig fremgangsmåde og at det normalt er noget man holder tæt til kroppen, og skammer sig over, men det gør jeg nu ikke, Mit team og jeg knokler, vi har en god ting kørende som er i fremgang, og det går bedre hvert år, skrev Camilla Plum i sit Facebook-opslag.

Camilla Plum: Se hende helt privat
- Jeg ved, at vi kan komme ud på den anden side, hvis vi får lidt arbejdsro. Så min bøn er denne: Kom og køb mine varer, i gårdbutikken i Jægersborggade 17, kom forbi min planteskole og frøbutik på gården og køb mine ting i netbutikken, og det haster, skrev Camilla Plum.
I samme periode var hun også ude på Facebook med en opfordring til en række specifikke kunder om at betale mere for varerne.

Camilla Plum: Søn tiltalt efter ponydrab
Det drejede sig om en gruppe kunder, der tilsyneladende havde købt noget lammekød af Camilla Plum alt for billigt.

Carl Plum skal 30 dage i fængsel for Pony-drab
Disse kunder blev opfordret til at komme retur og betale den reelle pris for lammekødet.
Og alle de forskellige nødråb bar tilsyneladende frugt, og skattegælden er i dag ude af verden, og forretningen er reddet.
- Vi har masser af varer, og krisen blev afværget takket være en masse dejlige mennesker, som hjalp ved at købe en masse ting og sager fra os. Det var rigtigt dejligt at mærke en massiv støtte i form af varekøb, skriver Camilla Plum, i en mail til finans.dk og pointerer, at skattegælden er betalt.