
Risikerer at miste alt: Camilla Plum endt med kæmpe skattegæld

Hun har skrevet over 10 bøger om mad, og hun haft flere succesrige madprogrammer på TV. Alligevel kniber det økonomisk med at holde sig oven vande for den tidligere TV-kok Camilla Plum.
Faktisk er hun havnet i så stort et økonomisk mareridt, at hun nu beder offentligheden om hjælp.
På sin Facebook-profil skriver den 61-årige arkitektuddannede TV-kok, at hun er ”kommet i en meget akut og meget ubehagelig situation, som handler om en stor skattegæld, som er opstået af forskellige og meget uheldige grunde”.


Linse raser mod Carl Plum: Den forpulede bestialske lille lortemishandler…
- Jeg risikerer at miste alt, hvis jeg ikke skaffer ret mange penge i en stor fart. Jeg ved at det er en usædvanlig fremgangsmåde og at det normalt er noget man holder tæt til kroppen, og skammer sig over, men det gør jeg nu ikke, Mit team og jeg knokler, vi har en god ting kørende som er i fremgang, og det går bedre hvert år, skriver Camilla Plum i sit Facebook-opslag.
- Jeg ved, at vi kan komme ud på den anden side, hvis vi får lidt arbejdsro. Så min bøn er denne: Kom og køb mine varer, i gårdbutikken i Jægersborggade 17, kom forbi min planteskole og frøbutik på gården og køb mine ting i netbutikken, og det haster.

Carl Plum skal 30 dage i fængsel for Pony-drab

Camilla Plum: Søn tiltalt efter ponydrab
61-årige Camilla Plum har blandt andet lavet madprogrammerne Boller af stål og Camilla Plum og den sorte gryde på DR2.
Siden 1997 har hun desuden drevet den økologiske gård Fuglebjerggaard ved Helsinge i Nordsjælland. Ved siden af driver hun også en planteskole og en lille gårdbutik på Jægersborggade på Nørrebro, der hedder 'Camilla Plums Blandede Landhandel'. Men nu er forretningen altså truet af økonomisk kollaps, hvis ikke der kommer flere penge i kassen.