Det frække18. juli 2023

Tre minutters træning booster mænds lyst

Et fast greb på kort tid gør ham klar til narrestreger
Antipornografer taler om the death grip og hvordan overdreven onani mindsker følsomhed - men denne artikel handler om lidt andet fast greb, der kan styrke lysten.
Antipornografer taler om the death grip og hvordan overdreven onani mindsker følsomhed - men denne artikel handler om lidt andet fast greb, der kan styrke lysten.
 FOTO: Colourbox.com

Fysisk træning er godt for det meste. Selv lidt kan have stor betydning. Også for sexlysten.

Større penis lige her

Det viser nyt tysk studie, hvor 45 mandlige universitetsstuderende deltog.

Forskeren Johannes B. Finke ville undersøge, om fysisk træning gør mænd mere modtagelige overfor seksuelle stimuli. Finke og kompagni så på, om de fysiologiske reaktioner på frække fotos er anderledes efter træning.

Og det er så ikke en hvilken som helst træning, de unge mænd blev sat til at udføre i tre minutter, før de efterfølgende blandt andet så billeder af erotisk karakter:

En isometrisk håndgrebsstyrkeopgave: Altså de greb et måleapparat, som måler deres, nåja, grebsstyrke.

Her er det bedste testede sexlegetøj til mænd

Den ene gruppe fik til opgave at klemme med 45 procent af deres maksimale styrke, mens den anden blot skulle gøre på 10 procent. Alle klemte i tre minutter.

Derefter en kort pause, hvor de blev udstyret med såkaldt eye tracking, som måler, hvor de ser og hvor længe samt pupiludvidelser. Samtidig fik deltagerne gear på, som indsamler data om blodtryk, hjertefrekvens, muskelaktivitet, hudens ledningsevne.

Så var de klar til at se fotos af forskellige slags: erotik, landskaber, vold, sport.

Nå, men havde det faste greb så nogen konsekvenser?

Det at gribe måleapparatet kraftigt og holde det i tre minutter førte til en øget hjertefrekvens og ændringer i pupilrespons, når deltagerne senere så seksuelle billeder, sammenlignet med gruppen, der holdt om grebsapparatet med let hånd.

- Samlet set giver vores resultater stærke beviser for forbedring af seksuel bearbejdning ved akut stressudsættelse hos mænd og antyder en differentieret involvering af parasympatiske versus sympatiske mekanismer, konkluderer studieforfatterne.

Leten Future Pro Masturbator - tech af ypperste kvalitet med sexstøn

Det betyder sådan cirka, at man bliver mere modtagelig for seksuel påvirkning, når man har trænet bare lidt.

Studiet siger intet om, hvad længerevarende træning af anden type eventuelt gør ved sexparatheden. Eller om et fast greb også virker for kvinder.

Vi er dog ret sikre på, at man ikke skal klemme med 45 procents styrke på følsomme kropsdele, uanset hvor hårde og store de er.

Kvinders træning

Andre undersøgelser peger på, at kvinders libido hænger sammen med motion:

Senest deltog 322 kvinder, de fleste i 40’erne, i en undersøgelse, hvor deres sex- og motionsvaner blev blotlagt.

Analyserne viste, at kvinder, som sjældent eller aldrig dyrkede motion, havde flere seksuelle dysfunktioner. Det betyder fx svært ved at få orgasme, lav sexlyst, tør skede.

Til gengæld fremgår det af undersøgelsen, at fire til seks timers motion om ugen gør underværker for de seksuelle funktioner.

Undersøgelsen peger dog på, at kvinder, som træner mere end seks timer om ugen, rapporterede om problemer med sexlivet i form af manglende lyst og sexinteresse.

Forskerne har flere forklaringer på, hvor jævnlig motion hænger sammen med et velfungerede sexsystem, og de udelukker ikke hinanden.

Motion får blodet til at pumpe rundt i kroppen - også i kønsorganerne.

Motion øger den kropslige og mentale velvære, hvilket gerne forplanter sig til sexlivet.

Motion gør kroppen stærkere og smukkere, så kvindens kropsbillede og selvværd forbedres - hvilket giver færre kropskomplekser under sex.

Styrketræning booster kønshormonet testosteron-niveauet i kroppen hos både kvinder og mænd - og testosteron driver sexlyst hos køn.

Sponsoreret indhold