Så mange får træningsorgasmer

Mavebøjninger går lige i underlivet...

Mavebøjninger går lige i underlivet...

FOTO: MEGA

Støn, prust og jamren - det kan gå vildt for sig i fitnesscentret.

Og for nogle rigtigt vildt, for omkring hver tiende har fået såkaldte træningsorgasmer.

Det fremgår af nyt stort studie.

Og nej, det ikke et lummert site eller endnu et mere lummert fitnesscenter, der har lavet en mere eller mindre troværdig 'undersøgelse' - næ, det er skam en seriøs sag publiceret i agtværdigt, videnskabeligt tidsskrift.

Flere end 2000 repræsentativt udvalgte amerikanske mænd og kvinder deltog.

Disse træningsorgasmer kaldes coregasms, fordi de typisk kommer af core træning. På dansk kalder man det også kernetræning. Det drejer som at styrke om musklerne omkring mave/talje, som stabiliserer kroppen.

Efter træning er du klar til at hoppe i det lækre lingeri

Mavebøjninger

Deltagerne skulle svare på følgende spørgsmål:

Hvis du ser tilbage på hele dit liv, har du så oplevet orgasmer, mens du har været i gang med en form for træning? (fx mavebøjninger, maveøvelser. yoga, løb, vægttræning, klatre etc).

Træningsorgasmer er gerne forbundet med skam og besvær, for det kan virke en smule akavet at komme i centret - og i tilfælde med klatring vel også forbundet med også livsfare...

Ikke desto mindre svarede ni procent (altså godt vel hver tiende deltager), at de har fået mindst en træningsorgasme. De fleste af dem har oplevet det mindre end fem gange gennem livet, mens kun en procent af alle deltagerne har fået en træningsorgasme mere end ti gange.

For både mænd og kvinder er maveøvelser den form for træning, der hyppigst er forbundet med orgasme.
 
Hvilket giver god mening, for der aktiverer man i særlig grad sine bækkenbundsmuskler, som også er vigtige for mere almindelige orgasmer, der opnås under sex eller masturbation.
 

Også cykling og løb har medført en hel del ufrivillige træningsorgasmer.

HVAD ER TRÆNINGSORGASME?

Coregasm er den videnskabelige betegnelse for træningsorgasmer. Der findes ikke meget forskning på området, men ifølge den berømmede sexforsker Debby Herbenick, som også står bag den nyeste undersøgelse af fænomenet, er coregasm en slags nydelsesfuld bivirkning af en en særlig træningsform. Den beskrives som en mindre intens udgave af en skedeorgasme.

Den begynder i de nedre mavemuskler og bevæger sig mod vagina. 

- Man ved ikke, hvor mange kvinder der kan få disse træningsorgasmer, men vi ved, at nogle af kvinderne i vores studier begyndte af få dem efter af have fulgt et træningsprogram i flere uger - inklusiv mig selv, har Herbenick udtalt.

Forskeren bag orgasmeundersøgelsen, Debby Herbenick, der selv har prøvet at få træningsorgasme, spreder nyheden på twitter:

Den slags spreder sig selvfølgelig til andre sociale medier som det fitness-fetichistiske tiktok, hvor især kvinder uploader videoer med hashtagget #coregasm.

Kvinderne viser mavetræningsøvelser og fortæller om deres orgasmeoplevelser...

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close