Nu er det bekræftet: Gabby er fundet død

Det lig, der tidligere blev fundet og forbundet med sagen om Gabrielle "Gabby" Petitos mystiske forsvinden, er nu blevet identificeret.

Det viser sig, at der var hold i mistanken. Liget, som blev fundet i Grand Teton National Park i delstaten Wyoming, tilhører 22-årige Gabby.

Det bekræfter FBI Denver Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Liget, der passede til beskrivelsen af den 22-årige influencer, blev fundet i søndags og obduceret tirsdag.

Ved undersøgelsen af liget er det også slået fast, at Gabby blev dræbt, men før den endelige dødsårsag kan lægges fast, må man afvendte de endelige resultater fra obduktionen.

Gabbys forlovede, 23-årige Brian Laundrie, er forsat i myndighederne og FBI's søgelys som en person af interesse i sagen. Der er ikke rejst sigtelser mod ham.

Han blev meldt savnet af sin familie i fredags og er nu efterlyst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: YouTube)

- FBI og vores partnere er fortsat dedikerede til at sikre, at enhver, der er ansvarlig for eller medskyldig i fru Petitos død bliver holdt ansvarlig for deres handlinger, lyder det i meddelelsen fra FBI på Twitter.

YouTube-parret var på vej til Yosemite, men pludseligt vendte Brian Landrie hjem igen 1. september. Men han kom hjem uden Gabby, og Brian Landrie ville ikke sige noget til politiet om, hvor hun var henne.

Ti dage senere den 11. september blev Gabby meldt savnet.

25. august var sidste gang, Gabbys mor talte i telefon med sin datter. Siden da kommunikerede de over sms, og Gabbys mor er sikker på, at beskederne slet ikke kom fra Gabby.

Parret blev fanget på en betjents kropskamera den 12. august i Utah, da politiet havde fået dem til at holde ind til siden efter en anmeldelse om et muligt overgreb.

Videoen, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, viser Gabby, der fortæller politiet, at de var kommet op at slås den morgen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close