Prins Joachim i vinterhi: Tom kalender

I løbet af vinteren mistede 48-årige prins Joachim sin far prins Henrik, og det betød naturligvis en periode uden kongelige forpligtelser. Men arbejdsnedlæggelsen begyndte allerede i december.

I løbet af vinteren mistede 48-årige prins Joachim sin far prins Henrik, og det betød naturligvis en periode uden kongelige forpligtelser. Men arbejdsnedlæggelsen begyndte allerede i december.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Mange kender følelsen af, at man helst vil blive hjemme under dynen i stedet for at passe sit arbejde i de mørke og kolde vintermåneder her i landet.

Den luksus har prins Joachim haft mulighed for i denne iskolde omgang, for det prinselige arbejdspres har været beskedent den seneste tid.

Ifølge kongehusets kalender har den 48-årige prins haft i alt syv officielle arbejdsdage i perioden fra den 1. december til udgangen af marts.

Ikke dvask

SE og HØR har ellers tidligere beskrevet, at prinsen havde taget arbejdshandskerne på i 2017 og været på langt flere opgaver end i tidligere år.

Samtidig slog Joachim i et interview fast, at han bestemt ikke ligger på den lade side.

Artiklen forsætter efter billedet ...

Prins Joachim og Prinsesse Marie

Siden 1. december har prinsesse Marie haft flere officielle arbejdsdage end sin mand. (Foto: Dan Mariegaard)

– Lige pludselig bliver der udbasuneret en besked om, at man er doven, dvask og lad.

- Det bliver man selvfølgelig berørt af.

- Men jeg kan kun sige, at det er absolut ikke objektiv nyhedsskildring, sagde han til dagbladet Børsen.

Alligevel blev prinsen vraget til en officiel tjans i december, da dronning Margrethe sad fast i London og på grund af en snestorm ikke kunne komme hjem til en planlagt audiens.

Hoffet valgte at aflyse audiensen i stedet for at indkalde Joachim til arbejde.

Til daglig tjener Joachim da også en god løn for sin prinsegerning.

3,5 millioner i apanage ruller hvert år ind på Joachim og Maries fælleskonto.

Og pengene får ben at gå på, for momsrefusionerne for 2017 viste, at parret det år havde et forbrug på tre millioner kr.

Dygtig og skrap

Flere kongehuseksperter har siden udflytningen fra Schackenborg i Sønderjylland til Klampenborg nord for København peget på, at Joachim skulle gøre en særlig indsats for at finde en ny måde at fylde sin hverdag ud, fordi der ganske enkelt ikke er lige så meget for Joachim og Marie som for resten af familien.

Det forsøgte prinsen sig da også med, da han i november 2015 fik titel af særligt sagkyndig i forsvaret.

En deltidsstilling, som godt nok ikke gav Joachim nogen løn, men som til gengæld gav ham noget at bruge tiden på – men disse timer fremgår ikke af den officielle kalender.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Prins Joachim

Den seneste officielle opgave, prins Joachim tog sig af, var et besøg i Legoland i anledning af parkens 50-års fødselsdag forrige weekend, hvor Marie og børnene Athena, seks, Henrik, otte, og Felix, 15, også var med. (Foto: Mikael Rieck)

Den nye karriere har prins Joachim dog fået det bedste ud af, vurderer tidligere forsvarsminister Hans Engell, som i dag er politisk kommentator.

– Fra mine kilder i forsvaret har jeg indtryk af, at prinsen gerne vil levere meget. Han har især været interesseret i at gå ind i uddannelsen af reserveofficerer.

– Han vil gerne være meget aktiv og gøre mere nytte. Det, jeg hører, er også, at han er ret dygtig og ret skrap.

Og han sætter sig godt ind i tingene, fortæller Hans Engell.

Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close