Kongelige30. april 2019

Familiens sorte får: Usynlige Martin

Martin Jørgensen er på overfladen ikkeeksisterende i familien Jørgensens filmimperium.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jacob_og_martin_joergensen_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Han har arbejdet som filmfotograf og lydmand på flere produktioner i sin far Jacob Jørgensens firma JJ Film.

Alligevel er 41-årige Martin Jørgensen blevet usynlig, når rulleteksterne på JJ Films seneste udsendelser kører hen over skærmen.

Navnet på grevinde Alexandras eksmand er heller ikke til at få øje på, når man ser på listen over ejerne af JJ Film.

Det er derimod Martins bror Mads Jørgensen, der er indsat som ejer af knap halvdelen af JJ Film. Brødrenes far Jacob Jørgensen ejer resten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_joergensen_1.jpg

Martins bror Mads – i midten – er i dag ejer af JJ Film sammen med sin far Jacob (t.v). Til højre ses Mads’ daværende kæreste Julie Vibe, der en overgang fungerede som Alexandras sekretær. (Foto: Birger Storm)

Martin er som familiens sorte får blevet parkeret i skammekrogen. Det hænger højst sandsynligt sammen med SE og HØRs afsløring forleden:

Martin hænger på en milliongæld til grevinde Alexandra. En gæld, der opstod ved, at Martin igennem flere år brugte grevindens apanage til at finansiere sit vilde playboyliv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_og_martin_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Alexandra blev snydt af Martin for mange millioner. Da grevinden opdagede det, krævede hun øjeblikkelig skilsmisse. (Foto: Mikael Rieck)

Et gældsbrev forpligter ham til at afdrage på gælden, når han kommer til penge.

Da gælden er på adskillige millioner, giver det umiddelbart ingen mening for Martin at tage et job for at tjene penge – de havner alligevel hos Alexandra.

– Nej, jeg er fortsat selvstændig, svarer Martin Jørgensen, da SE og HØR spørger, om han arbejder for JJ Film. Martin Jørgensen har i mange år haft Twoplus registreret som et marketing/media/annonce- og filmfirma. Da Twoplus er personligt ejet, er regnskabstallene ikke offentligt tilgængelige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprinsesse_mary_7.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Jacob Jørgensen – her bag kronprinsesse Mary – har gjort det til en levevej at lave film om kongelige og kunstnere. (Foto: Martin Høien)

Det er de derimod hos JJ Film, der netop har offentliggjort regnskabet for sidste år.

I 2018 havde JJ Film en indtjening på 2,8 millioner kr. Godt 1,7 millioner kr. gik til løn til firmaets fem ansatte.

Sponsoreret indhold