De afsoner også livstid: Madsens dårlige selskab

Raket-Madsen

Raket-Madsen

(Foto: Deadlinepress.dk)

Det er sjældent, at der afsiges domme på livstid i Danmark. Ubådsejer Peter Madsen blev den 15. i løbet af de seneste ti år, der er idømt landets strengeste straf.

En livstidsfange sidder i Danmark i gennemsnit 16-17 år i fængsel.

Peter Madsen har anket dommen, og derfor skal sagen på et senere tidspunkt for Østre Landsret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 10. august sejlede Kim Wall og
Peter Madsen ud fra København i
ubåden Nautilus. Dagen efter blev
Madsen fundet alene i Køge Bugt.

Hvis 47-årige Peter Madsen idømmes fængsel på livstid i landsretten, kan han se frem til at afsone i Anstalten ved Herstedvester i Albertslund. Her sad 35 personer, der er idømt forvaring, og 12, der er idømt livstid, i april 2017. (Foto: All Over Press)

Hvis Peter Madsen idømmes livstid i landsretten, bliver han den 15. dansker, der er idømt lovens strengeste straf i løbet af de seneste ti år.

Herunder bringer vi et overblik over de danskere, der er blevet idømt livstid inden for de sidste ti år:

Den 6. august 2008 bliver den 33-årige Martin Petersen idømt livstid for at have kvalt og stukket sin tidligere samlever og parrets to børn på fire og seks år ihjel i Sønderborg året før. Dommen ved Vestre Landsret er en stadfæstelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

John Knudsen

John Knudsen (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 22. september 2010 får 45-årige John Knudsen lovens strengeste straf ved Retten i Sønderborg for at have voldtaget, mishandlet og dræbt Kirsten Bay Andersen året før. Han holder hende fanget i 30 timer i sin båd, før han kvæler hende og smider hende over bord i Haderslev Fjord.

Den 3. maj 2011 idømmes den 51-årige Steen Larsen fra Greve livstid af Østre Landsret for at have skåret halsen over på sin et år yngre kone og parrets to døtre på 12 og 18 år.'

Den 25. oktober 2011 idømmes den 45-årige Morten Skipper-Pedersen livstid ved Retten i Lyngby for at have skudt og dræbt sine tre små børn på to, otte og ti år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Amagermanden

Marcel Lychau Hansen - bedre kendt som Amagermanden (Foto: Privat)

Den 22. december 2011 bliver den dengang 46-årige Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, dømt for at have dræbt den 73-årige Edith Andrup i 1987 og den 40-årige Lene Buchardt i 1990 samt for at have voldtaget seks andre kvinder. Dommen falder ved Københavns Byret.

Den 6. januar 2012 bliver to mænd, den 33-årge Andreas Linnet og den 33-årige Jonas Melchior Hansen, ved Vestre Landsret i Sønderborg dømt til fængsel på livstid for at have dræbt den 68-årige Elke Mamsen og hendes søn Hans på 42 i 2010 i Møgeltønder.

Den 12. december 2012 får den 38-årige Vincent Smith livstid ved Østre Landsret for at meje ægteparret 49-årige Heidi Nielsen og 53-årige Bjarne Johansen ned med en maskinpistol, da de tilfældigt er ude for at gå tur i Tusindårsskoven i Odense i 2011.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så ruden i Fogedretten i København ud, efter at den 68-pruge morfar Jørgen Saugsted var gået amok. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 17. juni 2016 idømmes den 68-årige morfar Jørgen Saugsted  livstid i Højesteret for drabet på advokat Anders Lindholt i Fogedretten i København i 2014. Saugsted skyder og sårer også sin tidligere svigersøn under samværssagen om sit barnebarn.

Den 4. juli 2016 stadfæster Vestre Landsret livstidsdommen over 44-årige Thue Rudgaard, som i 2011 bedøver sine to døtre på ni og ti år, før han overhælder dem med benzin og stikker ild til den bil, som de sidder i under en ferie i Tyskland.

Den 22. december 2016 idømmes den 23-årige Asbjørn Haferbier livstid. Han har to menneskeliv på samvittigheden, idet han likviderer den 50-årige Jan Lindskov og den 45-årige Søren Ertmann i en grusgrav ved Sorø i 2015, og Østre Landsret sætter året efter punktum i sagen ved at stadfæste livstidsdommen.

Den 21. november 2017 stadfæster Vestre Landsret 49-årige Christian Andersens dom på livstid for at have kvalt 54-årige Hanne Pedersen med en elledning nytårsaften 2015 i Nr. Vium ved Videbæk. Han er tidligere straffet med fængsel i 12 år for drabet på en kvindelig bekendt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tre unge mænd blev likvideret, mens de lå og sov på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg den 11. november 2015. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 7. marts 2018 får den 35-årige Bandidos-rocker Ian Ramm Hansen stadfæstet sin livstidsdom ved Østre Landsret. Sammen med en anden mand trængte han i 2015 ind i en lejlighed på Frederiksberg og likviderede de tre unge mænd Mike Vinther, Philip Rasmussen og Suhaib Jaffar, mens de lå og sov.

Den 12. april 2018 sættes der punktum i sagen mod den 27-årige Alexander Jensen, som får stadfæstet sin dom på livstid ved Østre Landsret. Da han i 2016 skulle aflevere sin femårige datter til sin højgravide 23-årige ekskæreste Nanna Olsen, skød og dræbte han hende og hendes nye mand, 35-årige Finn Larsen med et oversavet jagtgevær i Snøde på Langeland.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close