Kendte9. maj 2019

Lasse Rimmers personlige show: Jeg mangler et filter

Lasse Rimmer lukker publikum ind i sit inderste, når han med et rørende og komisk show sætter fokus på døden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lasse_rimmer_tsl_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Døden er noget, de færreste har lyst til at forholde sig til.

Men for 47-årige Lasse Rimmer kom den lidt tættere på, da han for knap fire år siden mødte sin i dag 26-årige kæreste Line Hoffmeyer.

Hun fik nemlig en hjertetransplantation for syv år siden, og det betyder, at hun lever på lånt tid, da statistikkerne viser, at man typisk lever 17 år med et nyt hjerte. Selv om det er et alvorligt emne, så er det udgangspunktet i komikerens nye show.

– Jeg vil gerne fortælle en historie, som er helt grundmenneskelig, og som handler om liv og død og om at forplante sig og få nogle børn, siger Lasse Rimmer.

– Det er meningen, at det skal være sjovt. For man kan godt vælge, at livet er sjovt det meste af tiden. Der er Line rigtig tit en god reminder for mig, for det er præcis sådan, hun går til livet, siger han til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_tsl_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Normalt kommer Lasse en halv time før, men op til det første show er han i ekstra god tid. – I dag vil jeg lige samle tankerne, for jeg synes ikke, at jeg er et sted endnu, hvor jeg bare kan løbe ind på scenen og lave showet. (Foto: Thomas Laursen)

Vi møder ham kort inden det sidste testshow dagen før premieren. Her er salen fyldt med inviterede gæster, som også inkluderer kæresten Line.

– Jeg bliver meget mere påvirket og rørstrømsk, når Line er i salen, erkender Lasse Rimmer.

– Det er mit mest personlige show til dato. Jeg mangler et filter og har ingen problemer med at tale om mig selv, men nogle gange glemmer jeg, at alle andre ikke har det på samme måde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_tsl_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg skriver lige til Line, at alt er godt, siger Lasse, kort inden han går på scenen. (Foto: Thomas Laursen)

Den svære beslutning

Mundtøjet står ikke stille på Lasse Rimmer. Han fortæller og forklarer om showet, kæresten, fremtiden og drømmene.

– Jeg bliver ikke nervøs inden et show. Men jeg bliver spændt. Det tror jeg er nyttigt, for så bliver det nemmere at være tilstedeværende.

Han har også fået kærestens velsignelse til at inddrage hende.

– Line synes, at det er vigtigt, at man kan grine af tingene, og hun orker ikke ynk og medlidenhed. Hun gider ikke at snakke så meget om det, jo mere hun snakker om det, jo mere virkeligt bliver det. Og hun gider ikke bekymre sig om det i hverdagen, når hun ikke kan ændre på sin situation, forklarer Lasse Rimmer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_og_line_hoffmeyer_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

26-årige Line Hoffmeyer grinede med fra salen. - Jeg synes, det er rigtig godt og sjovt. (Foto: Thomas Laursen)

Alligevel er der et tidspunkt, hvor de bliver nødt til at drøfte Lines situation. Det er, når snakken falder på børn.

– Da vi mødte hinanden, ville hun ikke have børn, men det ændrede hun mening om, siger Lasse.

Men med Lines transplanterede hjerte har de en masse overvejelser, som andre par ikke har.

– Vi ved, at sygdommen ikke er arvelig. Men lægerne siger, at det kan forkorte Lines levetid at være gravid, da hun skal ændre på noget medicin under sin graviditet. Derudover gør medicinen, at der er øget risiko for misdannelse af fosteret, siger Lasse Rimmer.

– Vi ved ikke, om det vil lykkes, men vi har besluttet os for, at vi ikke vil dø, uden at vi har prøvet, lyder meldingen fra komikeren, der allerede er far til to piger på 12 og 16 år, som bor hos Line og Lasse i Karlslunde syd for København halvdelen af tiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_tsl_4.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Inden et show skriver den intelligente komiker altid de emner ned, som han vil snakke om. – Lige nu bliver jeg lige en lille smule i tvivl om, hvordan jeg starter showet, og det er ret afgørende, at jeg kommer okay fra start. (Foto: Thomas Laursen)

Bryllup i sigte

Parret mødte hinanden, da Line skrev til Lasse på Facebook for fire år siden, det udviklede sig langsomt, og efter lidt tid mødtes de.

– Vi blev kærester 22. september 2015, fortæller Lasse, der i begyndelsen var nervøs for, at folk ville se ham som en gammel gris.

– Jeg er 20 år ældre end hende. Det er der nogen, der tænker meget over, men i vores øjne er den største forskel på os, at hun er ekstrovert, og jeg er introvert, griner Lasse.

– Og så kan det godt være, hun er yngre end mig, men livet har allerede stået på spil for hende, og jeg tror, det har givet hende en ældre sjæl, siger Lasse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer_tsl_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Du kan opleve Lasse Rimmers show på Folketeatret i København i maj måned, og til efteråret tager han på turne i hele landet. (Foto: Thomas Laursen)

Han er da heller ikke i tvivl om, at de skal være sammen, til døden dem skiller, og derfor siger de 24. august ja til hinanden.

– Det skal være en fest, hvor vi har det sjovt og er omgivet af alle de mennesker, som vi elsker, lyder meldingen.

Du kan opleve Lasse Rimmers ”Færre end 3” på Folketeatret i København i maj måned, og til efteråret rejser han rundt i landet med showet.

Sponsoreret indhold