Ja, ja, ja – senere: Maraton-forlovelser

Malo Chapsal og Medina sagde ja til hinanden sidste år, men de er endnu ikke blevet gift.

Malo Chapsal og Medina sagde ja til hinanden sidste år, men de er endnu ikke blevet gift.

(Foto: Dan Mariegaard)

Det er et år siden, popsilden Medina, 37, viste sin forlovelsesring frem for første gang.

Men den 10 år yngre Malo Chapsal er ikke den hurtigste viser på skiven, når det gælder om at booke tid i kirken.

Vi venter stadig ...

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Mikael Rieck)

Instagrammeren Michala Kjær, 30, sagde allerede i 2018 ja til realitystjernen Patrick Brylov, 29, da han friede til hende i Paris. Men siden er intet sket.

Jo, parret har købt hus i Hvidovre, og Michalas far, Christian Kjær, er flygtet til Schweiz.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas S. Laursen)

Stig Tøfting, 50, er vild med den 10 år yngre Heidi Østerlund.

Parret har kendt hinanden i over fem år – og i august fik plæneklipperen taget sig sammen til at fri til skønheden, som sagde ja.

Men tiden går – og selv om parret bor sammen, så har de stadig ikke papir på hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Birger Storm)

Maria Lucia, 36, og den to år ældre svensker Albin Ljungqvist bliver snart forældre til et uægte barn.

Uægte, fordi parret ikke er gift endnu, selv om de blev forlovet så langt tilbage som i 2018.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

Remee er en rutineret kæreste, som har lovet modellen Mathilde Gøhler, 27, et bryllup.

Det gjorde den 45-årige sangskriver allerede for snart tre år og et barn siden.

Men vielsen lader vente på sig – Mathilde håber, det bliver et intimt bryllup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Thomas Buttenschøn, som fyldte 35 i weekenden, og Ramasjangs Mille Gori, 30, har været kærester siden 2017 – og for et år siden afslørede de, at de i længere tid havde været forlovet.

Men brudekjolen venter stadig på at blive luftet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Hanne Juul)

Det er et år siden, Mette Frederiksen, 42, udskød sit bryllup på grund af valgkampen, så det er vel ikke for meget forlangt, at statsministeren og filmfotografen Bo Tengberg, 55, får papir på hinanden, når coronakrisen er klinget af.

Allerede i 2014 bekræftede Mette Frederiksen, at de var kærester, og siden 2018 har de boet sammen i Værløse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Marie Stegger Schmidt, 33, hedder kvinden, der i 2018 slog benene væk under Tobias Dybvad.

Den 39-årige komiker var hurtig, da det gjaldt om at gøre Marie gravid og købe et fælles hjem på Frederiksberg, men brudevalsen lader vente på sig.

Parrets søn, Charley, fylder snart et år.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close