Kendte26. marts 2019

Medina er blevet forlovet

Medina og Malo Chapsal er blevet forlovet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/medina_7.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Medina og Malo Chapsal skal giftes.

De to har været sammen i et år, og er altså nu klar til at tage næste skridt i deres forhold.

I går lagde Medina en video på Instagram, hvor man kunne se en stor ring på Medinas finger.

- One year down... A lifetime to go, skriver Medina til sin video.

Medinas manager Thomas Børresen bekræfter forlovelsen over for SE og HØR.

- De fejrede deres 1-års dag, og ja, de har været forlovet i et stykke tid, skriver manageren i en SMS til SE og HØR.

Medinas opslag på Instagram har hurtigt fået vennerne til at ønske parret tillykke.

Sangerinden har det seneste års tid delt masser af billeder af sin unge kærlighed, og der har ikke været nogen tvivl om, at de to har været glade for hinanden.

Artiklen fortsætter efter billedet

Medina og den 10 år yngre Malo Arthur Thomas Chapsal gjorde deres forhold helt officielt tilbage i juni, da de lagde billeder af hinanden på Instagram.

I oktober flyttede parret så sammen i Medinas villa i Charlottenlund.

For at vise, at datoen, den 25. marts, er en speciel dag, har Malo fået den tatoveret på sine fødder. Det viser han på sin Instagram-story.

Han har også lagt et billede på sin Instagram i dag, hvor han sender en kærlighedserklæring afsted til Medina.

- Ét år med den sejeste kvinde på jorden... det ret fedt, skriver han til billedet.

Sponsoreret indhold