Kendte2. august 2023

Hans Pilgaard fylder 60 år: Kanalkongen

Dagens store fødselar har spredt god stemning og lommefilosofi på TV 2 gennem mere end 25 år
Hans Pilgaard
Fødselaren har underholdt hele Danmark i mere end 25 år.
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Bettina lærte Hans Pilgaard at kysse

I dag er det Hans Pilgaards fødselsdag – hurra, hurra, hurra!

Tv-værtens fans kan selvfølgelig fejre dagen med Hans på TV 2 Charlie, hvor et par gamle afsnit ”Hvem vil være millionær” med kanalens konge bliver genudsendt sidst på aftenen.

Hit på hit

Pilgaards TV 2-cv er længere end nogen andens på den landsdækkende kanal.

Det hele begyndte på regionalopsamlingen ”Set og Sket”, men bevægede sig videre til de mere underholdende programmer som ”Mandagschancen”, ”Stifinder” og ”Den store klassefest”.

Hans Pilgaard
Hans var vært i "Hvem vil være millionær" fra 2006-2019.
 Foto: TV 2/Henrik Ohsten

Siden fik han lov at sidde i den høje stol i ”Hvem vil være millionær” i årene 2006-2019, hvor han delte lommefilosofi ud i slutningen af hvert afsnit, og drak aftenkaffe med seerne i ”Go’aften Danmark” fra 2002 til 2008.

Da aftenerne blev ledige efter ”Go’”, deltog Pilgaard i TV 2’s evige hit, ”Vild med dans” sammen med Mie Moltke. I de senere år har han haft en helt anden makker, når den har stået på umage rejseprogrammer som ”Mit Frankrig” sammen med Jørgen Leth.

Uskøn sang

Det var store, smukke sko, som Hans Pilgaard skulle udfylde, da han i 1997 for første gang blev skubbet ind på TV 2’s flade i bedste sendetid som afløser for Kamilla Gregersen i skrabeprogrammet ”Mandagschancen”.

Hans Pilgaard og Kamilla Gregersen
Hans Pilgaard overtog tjansen fra Kamilla Gregersen som vært på skrabeprogrammet "Mandagschancen".
 Foto: Jens Nørgaard Larsen

Den ekstremt populære værtinde havde uge efter uge imponeret danskerne med sin sangstemme – og den tjans overtog Hans Pilgaard også, selv om stemmen aldrig var blevet helt slebet af at synge Springsteen under bruseren.

Heldigvis charmerede Pilgaard seerne på trods af sine sangevner, at TV 2 beholdt ham i indtil videre 26 år derefter.

Svært udspring

– Hvis jeg kunne lave én ting om i mit liv, så var det at springe ud tidligere og lade være med at være så bange. For det skal nok gå, lød det fra Hans Pilgaard, da han udgav en bog om sit liv

Hans Pilgaard og Henrik Torp
Hans var 37 år, da han sprang ud.
 Foto: Niels S. Andersen

Knækkede canceren

I 2015 fik Hans sit livs forskrækkelse, da lægerne fortalte, at han havde tarmkræft.

Hans Pilgaard
Hans er heldigvis blevet kræftfri. Nu bruger han tiden på at hjælpe andre, der har fået diagnosen.
 Foto: Lars H. Laursen

Flere operationer senere er tv-værten gudskelov helt kræftfri – og bruger nu sin energi på at hjælpe andre, der får den modbydelige diagnose.

Det gør han som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, og ved at rejse rundt i landet med foredrag om at bevare håbet, selv om det ser sort ud.

Hans Pilgaard og Jobbe
Hans og Jobbe har dannet par i 11 år og været gift siden 2016.
 Foto: Martin Høien

Og måske kaster parret sig endda over et ”projekt baby” en dag.

Nu er Jobbe yngre end mig, og jeg vil ikke fratage ham muligheden for at få et barn og er med på den, hvis det er, fortalte Hans for nylig.

Sponsoreret indhold