Kendte31. oktober 2021

Hans Pilgaard er endelig kræftfri: - Det er simpelthen så fantastisk

Den danske TV-vært afslørede på den røde løber ved ”Knæk Cancer Live”, at han er blevet erklæret rask
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/hans.png
 Lars Laursen

”Knæk Cancer Live” ses af mange som kulminationen på denne uge, hvor Knæk Cancer er i fokus.

Her mødte et hav af kende mennesker op for at hjælpe til med indsamlingen.

En af dem var den folkekære TV-vært Hans Pilgaard. Og han kunne i går afsløre en fantastisk nyhed.

- Jeg er så sindssygt heldig, at jeg blev raskmeldt for to-tre måneder siden, siger han til SE og HØR.

Hans Pilgaard fik for seks år siden ramt af tarmkræft. Men nu er han endelig sin kræftsygdom kvit.

- Det er simpelthen så fantastisk. Og jeg er så taknemmelig for de kræftlæger og sygeplejersker, vi har.

TV-værten kunne altså langt om længe fejre, at han ikke længere er kræftsyg.

Men han har utvivlsomt været en hård og lang periode igennem, og derfor er det også hårdt for Hans Pilgaard, når Knæk Cancer-ugen står for døren.

- Det er egentlig sådan en uge, jeg får lyst til at flygte lidt fra. Mange voldsomme historier, der går mig nært og går mig på. Dels fordi jeg har mennesker tæt på mig, der har været og er ramt, og så fordi jeg også selv har været ramt, fortæller han.

I går var han at finde i call-centeret, hvor han sammen med et hav af andre kendte danskere gav den gas med at indsamle penge til fine formål.

Og Hans Pilgaard, der - udover at være tidligere kræftpatient - også er vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, kommer med en opfordring til de mange danskere, der på den ene eller anden måde er berørt af denne forfærdelige sygdom.

- Det er enormt vigtigt, at kræft er en sygdom, der ikke får lov til at tage håbet fra dig. Man skal tro på håbet og holde fast i det, slutter han.

Udover den dejlige nyhed om sin raskmelding løfter Hans Pilgaard slidt af sløret for et TV-projekt, han er i gang med. Det bliver efter sigende et program, danskerne ikke har set før.

TV-værten forventer, at det program ruller over skærmen om et års tid.

Sponsoreret indhold