Kendte28. juni 2019

Claudia Rex: Det bli’r en dreng

Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard venter en søn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danish_beauty_award_2019_tsl_20190426_0321_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Inden længe bliver Claudia Rex, 32, og Pelle Emil Hebsgaard, 31, forældre for første gang – og det bliver til en lille dreng.

Det fremgår af Instagram-billeder fra dansebabens babyshower, som fandt sted for nylig.

Her var der nemlig et blåt farvetema på bordet, hvor der blandt andet var pynt med teksten ”It’s a boy”.

Parret har tidligere fortalt, at de kender kønnet på deres kommende barn – men dengang ville de gerne holde det for sig selv.

– Jeg har det godt og arbejder for fuldt drøn, og jeg kommer også til at lave radio helt op til terminsdagen. Så der bliver ingen barsel til mig, fortalte Radio Pop FM-værten i sidste måned til SE og HØR.

– Jeg elsker at arbejde. Når barnet er ude, regner jeg også med at arbejde, uddybede den tidligere ”Vild med dans”-stjerne.

SE og HØR har uden held forsøgt at få en kommentar fra Claudia Rex.

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Sponsoreret indhold