Kendte6. april 2019

Hokus pokus Pelle i fokus

Pelle Emil Hebsgaard springer ud som frontfigur i TV2’s nye program ”Keramikkamp”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pelle_emil_foto_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Der er et godt stykke vej fra Kähler-fabrikken i Næstved til de skrå brædder, hvor Pelle Emil Hebsgaard ellers har sin vante gang.

Og der er hverken sang eller dans på musicalstjernens nyeste job.

30-årige Pelle har scoret tjansen som vært på ”Keramikkamp”, og det er lidt af en drøm for den unge skuespiller.

– Jeg elsker det. Det er fantastisk!

Jeg er lykkelig for chancen, for det er sådan noget, jeg har drømt om længe og gerne villet prøve af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_emil_foto_pg3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Der bliver plads til humor af den platte slags fra værtens side. – Det er total farhumor, men det er også det, der er skidehyggeligt. (Foto: Peter Grosen)

Pelle Emil Vil det hele

– Altså jeg har jo været konferencier og vært på mange sceneting, men det her er jo noget helt andet, fortæller han, da SE og HØR er med på optagelserne til TV2’s nye format, hvor deltagerne får rigeligt med ler mellem fingrene.

Den energiske skuespiller har heller ikke travlt med at komme tilbage til de skrå brædder.

– Jeg vil gerne kunne lave det hele. Jeg hader at blive sat i bås. Jeg vil gerne lave mere TV lige nu, for det synes jeg er megasjovt, men jeg vil også gerne kunne vende tilbage og have en fed musicalrolle eller et teaterstykke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_emil_foto_pg2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Normalt oplever vi Pelle som skuespiller i musicals og teaterstykker, hvor det ikke er muligt at tage scener om, men på TV skal der både lægges frisk makeup og ændres, når fejl opstår. (Foto: Peter Grosen)

– Jeg begrænser mig ikke til én ting, lyder det fra multitalentet, der er uddannet på Det Danske Musicalakademi – siden har han primært gjort sig på scenen, med undtagelse af enkelte småroller på TV.

Selv om det er lidt af en drøm for den blonde jyde at score et værtsjob, så er der en endnu større drøm, der banker på døren.

Drømmer om film

– Jeg vil gerne lave en film. Jeg vil gerne spille en stor rolle en dag, når der er tid og overskud til det.

Det behøver ikke engang at være en film, det kan også være en stor hovedrolle i en TV-serie, afslører Hebsgaard.

Lige nu er keramikken dog i fokus – en kunstart rimelig langt fra både scener og fjernsynsskærme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claudia_og_pelle_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Sidste sommer giftede Pelle sig med danseren Claudia Rex. Hjemme hos parret gemmer der sig lidt keramik. – Jeg har været en ”køb i Ikea”-type. Nu har jeg så lært at sætte pris på Royal Copenhagen – det er nok fruen derhjemmes skyld faktisk. (Foto: Dan Mariegaard)

Lerpotter og gryder er ikke ukendt territorium for Pelle.

– Jeg faktisk haft det med mig hele livet på grund af min mor, som er det, jeg kalder en hobbyhippie.

– Derfor elsker hun også at lave keramik, udbryder Pelle, der gennem ti programmer følger deltagernes udvikling i keramikkens verden.

Selv om processen interesserer ham, har det næppe affødt en kommende keramiker.

– Jeg er godt nok en gammel sjæl, men jeg tror ikke rigtig, jeg har tid til det, lyder det fra den nybagte TV-vært, som du kan se hver onsdag på TV2.

Sponsoreret indhold