
Birthe Neumann nåede aldrig Hollywood: Større bryster havde hjulpet

Som mange andre skuespillere drømte Birthe Neumann som ung om glamour i Hollywoods filmindustri.
Hun kom ind på Statens Teaterskole som 22-årig og længtes efter at lykkes i verdens største showbusiness.
Artiklen fortsætter under billedet ...

For at kunne ligne den aldrende Karen Blixen på allerbedste vis, måtte Birthe Neumann tabe sig.
Til Kino.dk fortæller den ellers i forvejen meget slanke skuespiller, at det lykkedes hende at tabe sig seks kilo til rollen. (Foto: Rolf Konow)
Men for 74-årige Birthe Neumann blev det aldrig til en envejsbillet til Los Angeles, for hendes liv formede sig i en anden retning. Hun blev ansat på Det Kongelige Teater og har siden brilleret i et hav af danske film.

Og så mener hun også, at et par større attributter ville have givet hende en forlomme til de røde løbere “over there”.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var Dennis Knudsen, 58, der sørgede for, at Neumann kom til at se ud som Blixen. Blandt andet med mørke kontaktlinser og en kunstig næse.
– Dennis Knudsen og Morten Jacobsen skabte en ydre maske til mig, sådan at jeg, som jeg forstår det, ikke lignede mig. Nogle synes ligefrem, at det var som at se Blixen, siger Neumann til Kino.dk. (Foto: Rolf Konow)
– For jeg kom jo ikke til Hollywood. Og fik heller ikke de store babser, jeg skulle have haft. De havde fandeme hjulpet, kan jeg love dig. Så der er nogle ting, hvor jeg godt nok er blevet snydt, siger hun med et grin til B.T.
Berømmelsens pris
Birthe Neumann kan netop nu opleves i biografen, hvor hun i “Pagten” spiller forfatteren Karen Blixen.
I filmen ser man, hvordan den verdensberømte forfatter tager sin meget yngre kollega Thorkild Bjørnvig under sine vinger og kræver af ham, at han skal droppe sin kone og sit familieliv.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Dramaet “Pagten” er instrueret af Bille August og handler om de sene år af den danske forfatters liv på Rungstedlund. Den unge forfatter Thorkild Bjørnvig bliver spillet af Simon Bennebjerg. (Foto: Rolf Konow)

Birthe Neumann: Rædselsfuldt første møde med ægtemanden
At kunsten kan have en barsk pris, har Birthe selv oplevet, da hun som ung på teatret brugte al sin energi på at blive en dygtig skuespiller.
Blot 10 dage efter fødslen af sin datter, Stine, i 1975, var Neumann nemlig tilbage på scenen.
Ramt af depression
Hun var målrettet og opsat på at lykkes som skuespiller, men drivkraften, hvor al energi lå på teatret, betød, at hun blev ramt af en depression, da hun var i 40’erne.

Ghita Nørby til filmpremiere: Nægter at tale om skandaleinterview
– Det var en martrende følelse af ikke at slå til. Ikke at være god nok til mit fag, ikke at være god nok som kone, hele tiden skulle alting og ikke kunne det.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Filmens to hovedroller, Simon Bennebjerg, 31, og Birthe Neumann, til den store fejring af premieren. (Foto: Hanne Juul)
Det var først, da jeg blev syg, at jeg opdagede, at det slet ikke var pointen. Jeg skulle bare gøre det, jeg kunne, uden at tænke på, om det var til behag for andre, og så skulle jeg lære at sige: “Jeg gør det så godt, jeg kan,” fortæller Birthe Neumann til Berlingske.
Familien er lykke
Efter hun fandt vejen ud af sin depression, har Birthe fundet ro og nyder sit job, men i endnu højere grad giver det hende en følelse af lykke, når hun selv, hendes mand, datter, svigersøn og to børnebørn tilbringer tid sammen i sommerhuset.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Birthe og hendes mand, skuespilleren Paul Hüttel, 86, mødte hinanden på Det Kongelige Teater i 1973, hvor de begge arbejdede. De har datteren Stine og børnebørnene Otto og Elena. (Foto: Hanne Juul)
– Det er så frydefuldt, at familien er samlet. En cirkel, der er sluttet, siger hun til B.T.

Birthe Neumann om første møde med manden: Ikke kærlighed ved første blik

Bille August misser millioner
