Kendte3. august 2021

Ghita Nørby til filmpremiere: Nægter at tale om skandaleinterview

Den danske skuespillerinde var ikke meget for at kommentere det ellers stærkt omtalte ”Go’ Aften LIVE ”-interview, som for to uger siden tvang danskerne til endnu en gang at vælge side - Team Ghita eller Team Simi Jan?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_han7708.jpg
 Foto: Hanne Juul

Den ikoniske danske skuespiller Ghita Nørby fik tungen gevaldigt på gled da hun mandag den 19. juli sad på Kongens Nytorv med journalist, tidligere krigskorrespondent og ”Go’ Aften”-vært Simi Jan.

Her var hun ikke bleg for i særdeles skrappe vendinger at kalde spørgsmålene i den hyggelige sommerudsendelse for ”ganske idiotiske”, eller ligefrem at opfordre værten til at ”tænke sig om”.

Og måske blev Ghita ramt af en form for deja vu, da hun her to uger efter – tirsdag aften – dukkede op til premiere på Bille Augusts længeventede film ”Pagten”.

Det var i hvert fald ikke mange svar, hun gad at give.

Den 86-årige skuespillerinde ankom som én i rækken af store danske stjerner, der alle kom mere eller mindre direkte fra sommerferie (sådan én har Ghita aldrig haft, må vi huske) for at se filmen om Karen Blixen og den unge forfatterspire Thorkild Bjørnvig med hvem hun indgår en pagt om evig troskab.

- Jamen nej!

Men efter at have poseret foran pressevæggen, drejede Ghita Nørby om på hælen og gik med sit følge direkte mod trappen op til biografsalene.

Efter sig havde hun dog pludselig en hale af nysgerrige journalister – inklusiv SE og HØRs udsendte – som alle ville høre hendes reaktion ovenpå det stærkt debatterede interview.

- Nej, svarede en bestemt Ghita Nørby med det samme, da hun blev indhentet foran bordet med kanapéer og små træbåde med laks.

Vi vil bare høre, hvordan du har det, sagde én af de fremmødte pressefolk.

- Jamen nej, lød det fra Ghita, der var gået i gang med at tage for sig af de små snacks før filmen.

Se eller gense interviewet med Ghita Nørby her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Ked af det

Det er første gang siden interviewet på Kongens Nytorv, at Ghita Nørby dukker op på en rød løber, men før da – blot få dage efter farcen – medvirkede hun i podcasten ”Fedeabes Aktuelle Forklaringer” på Podimo, hvor hun overfor vært Anders Lund Madsen indrømmede:

- Jeg bliver ked af, at jeg ikke kan styre... hvorfor skulle jeg dog råbe op. Det er jo idiotisk, det kan jeg jo godt se.

- Hvorfor skulle jeg dog det? Hold nu din kæft, Ghita. Så lad være… lad være… jeg bliver sgu ked af det, Anders, fortalte hun i podcasten.

Sponsoreret indhold