Nyheder29. januar 2017

Birthe Neumann: Rædselsfuldt første møde med ægtemanden

Kærligheden er intakt hos det danske skuespillerpar, der er lykkeligt gift – selv om Birthe Neumann faktisk afskyede Paul Hüttel, den første gang de mødtes.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0d0.jpg
 (Foto: All Over)

De spiller sammen i den nye sæson af TV2-successen "Badehotellet", og privat har de været i gift i 42 år.

Men selv om Birthe Neumann og Paul Hüttel er lykkeligt gift, var det ikke kærlighed ved første blik. Rent faktisk afskyede den folkekære skuespillerinde hendes nuværende husbond, den første gang de mødtes.

– Jeg hørte ham komme med en hel flok, de snakkede sådan ”bla-bla-bla”, og han var i lyserød skjorte og havde signetring på hånden, og han var bare det afskyeligste med det der sorte, krøllede hår, har den 69-årige "Badehotellet"-stjerne tidligere fortalt til Politiken.

– Og idet han sejlede forbi mig i en afstand af bare en halv meter, daskede han lige røven på Lone Helmer – en popstjerne, der var blevet skuespiller, og som jeg også kunne genkende. Hun var i røde stiletter og rød kjole, og så var hun rødhåret. Og der stod jeg i min strikkjole og lugtede. Af får!, fortæller hun om mødet med sin nu 81-årige ægtefælle.

Birthe Neumann tænker tilbage på optagelsesprøven, der var en katastrofe. Men selv om optagelsesprøven ikke var hendes stolteste øjeblik, blev den garvede gemal da ikke skræmt helt væk.

Omtrent et halvt århundrede senere er de to stadig lykkeligt gift. Sammen har skuespillerparret datteren Stine Hüttel, og det er også familiebåndet, der har holdt gnisten i live gennem årene.

– Vi har oplevet alt muligt sammen gennem så mange år, og nu har vi jo så børnebørn, som vi bruger meget tid på. Det er jo en gave at opleve sammen, siger Paul Hüttel, som ofte tager ud og udforsker verden sammen med ægtefællen.

Følg med i ”Badehotellet” hver mandag kl. 20, og se, om Paul også vinder Birthes hjerte på TV 2.

Læs det store interview med Birthe Neumann og Paul Hüttel i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold