Kendte20. maj 2019

14 badass "Game of Thrones"-øjeblikke

SE og HØR bringer her 14 uforglemmelige øjeblikke fra de første syv sæsoner af "Game of Thrones"
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/arya-stark-1920.jpg
 Foto: HBO

Måske er du én af de helt hardcore, der har holdt dig vågen søndag nat for at se allersidste afsnit af "Game of Thrones" lige præcis på dét sekund, afsnittet udkom.

Men hvis ikke du er, så er der her lidt til at lade op til det uigenkaldeligt sidste afsnit - ever.

Så inden du finder lommetørklæderne frem og piver lidt over, at det er slut med Jon Snow, Mother of Dragons, Arya, Sansa, Bran (og alle de andre, som endnu ikke har måtte lade livet), så kommer her 14 badass øjeblikke fra vores allesammens yndlingsserie.

Jaime skubber bran ud ad vinduet

"Game of Thrones" satte for alvor tonen i det første afsnit, da Bran sneg sig ind på Jaime og Cersei, mens de - ja - var ved at gøre deres ting. Og dét kunne de naturligvis ikke have, at han fortalte hele verden. Så Jaime tog teten og skubbede Bran ud af vinduet, og som han selv sagde det: "The things I do for love".

Daenerys rejser sig fra asken - med drager

Første sæson var ret brutal for Daenerys. Hun blev solgt af sin bror for at blive gift med en mand, hun overhovedet ikke kender. Og så mistede hun både sin mand OG sit ufødte barn. Men hun overlevede. Og efter at ha' befriet sin mand for elendigheden ved at kvæle ham i en pude, går hun - under begravelsesceremonien, hvor han bliver brændt - ind i ilden, overlever og kommer ud igen med tre baby-drager. Respekt.

Melisandre føder en skygge-baby/snigmorder

https://imgix.seoghoer.dk/2324d810-ca44-4d50-b654-6125aa6b3b25-renly.png

Foto: HBO

Stannis Baratheon og den røde heks, Melisandre, har sex - og hun bliver gravid. Det er jo ikke så underligt; hvis man altså ser bort fra, at hun i løbet af noget, der ligner en enkelt dag, befinder sig i tredje trimester. Da hun så føder, er "babyen" en fuldvoksen skygge, der ligner Stannis. I en ret creepy scene glider skyggen ind i Renlys telt, hvor den dræber den unge konge - og eliminerer endnu én af de personer, der kæmper for at besætte jerntronen.

The Battle of the black water

Man tænker normalt ikke på Tyrion som en klassisk kriger, men han er en fremragende taktiker - og som "Hand of the King" forsvarede han Lannister-hæren i Kings Landing mod Stannis' flåde. Det var her første gang, at der blev benyttet "wildfire" i serien.

Daenerys frigør sin ubesmittede hær

Daenerys forhandler således, at hun bytter én af sine drager for 8.000 ubesmittede - på engelsk "unsullied" - krigere, og hun vister hele Astapor, hvor meget boss, hun er. Det var også her, hvor hun beordrede alle ubesmittede krigere at befri hver en slave, de kunne finde OG tilbød dem friheden, hvis de blev og kæmpede for hende. Det betød også, at hun fik endnu en tilføjelse til sin meget lange titel, nemlig: "Breaker of Chains".

The Mountain og the viper kæmper

Et spyd med en spids dækket af dødbringene gift, brugte den charmerende prins Oberyn Martell sine yndefulde og akrobatiske evner OG sit våben til at nedlægge sin modstaner - som i hvert fald var dobbelt så stor som ham. Hans kamp mod the Mountain var personlig - natte før, havde han nemlig dræbt Martells søster og børn - men akkurat lige før, han sejrer endeligt, bruger the Mountain sin sidste krampetrækning af energi og knuser Obery Martells kranie med de bare næver.

Bye Bye tywin Lannister

https://imgix.seoghoer.dk/4360db86-0696-4694-bda2-a849b456da58-tyrion.png

Foto: HBO

Tywin har ikke en særlig god far - faktisk var han en elendig far, som var villig til at ødelægge sin egen søns liv. Så da Tyrion konfronterede sin far en allersidste gang, inden han flygtede fra Kings Landing, var de fleste nok godt tilfredse med, at Tyrion havde sin armbrøst med sig. Og så blev Tywin dræbt af den søn, han behandlede virkelig, virkelig skidt.

Brienne of tarth er chef i kamp med the hound

Brienne of Tarth er typen, man skal tage seriøst - for hun er pænt badass - og at se hende stå op mod én af Westeros mest kendte krigere - og vinde - var et pænt fedt øjeblik.

Jon snow genopstår fra døden

"Game of Thrones" holder sig sjældent fra at slå folks yndlingskarakterer ihjel - MEN det kom stadig som en kæmpe chok, da the Lord Commander of the Night's Watch (og alle absolutte yndlings-bastard) døde kort efter, at han havde vundet en episk kamp, da hans egne mænd havde begået mytteri. Det var sæson fems største cliffhanger - og hans genopstandelse i sæson seks var noget nær legendarisk.

The battle of the bastards

Efter at Ramsay Bolton indtog Winterfell, blev Warden of the North OG voldtog Sansa, var det et spørgsmål om tid, før Jon Snow stod op for sin Stark-familie. Denne kamp tog 25 dage at filme, og den ender ret lykkeligt - og knap så lykkeligt for Ramsay Bolton. Sansa får nemlig sin hævn ved at fodre Ramsay til han egne hunde. Knap så behagelig måde at dø på.

Cersei tager hævn - med et brag

https://imgix.seoghoer.dk/f3a6b80a-7ec3-4946-9490-acb94ed498d9-wildfire.png

Foto: HBO

Efter Cerseis walk of shame (hvem husker ikke nonnen, der går bag en nøgen Cersei og råber "SHAME"), var det blot et spørgsmål om tid, før Cersei tog hævn. Og for at eliminere the High Sparrow, og hendes rivaler i kampen for at vinde jerntronen, the Tyrells, sprang hun the Great Sept i luften med wildfire. Og efterfølgende havde hun så jerntronen HELT for sig selv - men den fik hun på bekostning af sin yngste sønd liv.

Arya dræber Walder frey

https://imgix.seoghoer.dk/35e79c12-ada0-40eb-9f9c-f4ad969698c0-arya.png

foto: HBO

Yes Arya! Yes! I sidste afsnit af sæson 6, bruger Arya sine evner med at stjæle ansigter til at tage en ret brutal hævn over Walder Frey og hans familie for deres rolle under the Red Wedding. Med en tjenestepiges ansigt, gav hun Frey en frisk tærte med en hemmelige indgrediens: Hans egne sønner. Og så viste Arya sit sande ansigt, inden hun skar halsen over på Frey. Og så tog hun sig i øvrigt lige af resten af Frey-familien i første afsnit af sæson 7, hvor hun skjulte sig under Walder Freys ansigt.

Olenna får det sidste ord

Der er ingen tvivl om, at der er pænt mange badass kvinder i "Game of Thrones" - men lad os være ærlige: Olenna Tyrell topper den skala. Og efter at Jaime Lannister tager hendes forfædres hjem, High Garden, tilbyder han hende en rar død - et glas gift. Og efter, at hun har drukket den dødelige drik, afslører hun, at det var hende, der dræbte Jaimes ældste søn, King Joffrey. Og nå ja. Så bad hun også lige Jaime om at fortælle det til Cersei: "I wnat her to know it was me"

Viserion dør, men dør ikke helt alligevel

Ok. Det var svært at være helt utilfreds, da dragen Viserion pludselig åbnede sine øjne igen - og så alligevel. For øjnene var blå. Og det betød jo, at han nu var på de ondes side. Og åh nej!

Sponsoreret indhold