Scarlett Johansson er blevet forlovet

Scarlett Johansson og Colin Jost stod frem som kærester tilbage i 2017.

Scarlett Johansson og Colin Jost stod frem som kærester tilbage i 2017.

Foto: MEGA

Der er bryllup på vej for Hollywood-stjernerne Scarlett Johansson og Colin Jost.

Efter to års parforhold er de nemlig blevet forlovet. Det skriver E!Online

Indtil videre er der ikke en dato for brylluppet, men det kommer nok ikke til at blive et storslået bryllup.

Sådan har det i hvert fald ikke været de to gange tidligere, hvor 34-årige Scarlett Johansson er blevet gift.

Scarlett Johansson var indtil 2010 gift med skuespilleren Ryan Reynolds, og fire år senere blev hun gift med den franske journalist Romain Dauriac.

Fælles for begge Scarletts tidligere ægteskaber er, at de kun varede to år hver.

Skuespilleren med de danske rødder er generelt ikke meget for at fortælle om sit kærlighedsliv.

- Bare fordi man er skuespillerinde og laver film, eller hvad man nu gør, så betyder det ikke, at man ikke har ret til at have privatliv, har hun tidligere sagt i et interview. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Scarlett Johansson og Colin Jost skal giftes.

Colin Jost og Scarlett Johansson skal giftes. (Foto: MEGA)

Heller ikke 36-årige Colin Jost, der er en fast del af sketchshowet "Saturday Night Live", er meget for at fortælle om sit privatliv.

Han er dog lidt mere åbenmundet end Scarlett, når han dukker op på en rød løber. 

- Hun er ret cool... det er svært at have noget at klage over, hun er fantastisk, udtalte han på den røde løberved Emmy-uddelingen i 2017.

- Jeg er meget glad. Jeg føler mig meget heldig, tilføjede en forelsket Colin Jost.  

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close