Hollywood26. april 2018

Brad er forelsket igen: Pitts professor

Så blev skuespilleren Brad Pitt ramt af Amors pil – og hans nye flamme har både udseendet og hjernen med sig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brad_pitt01.jpg
 (Foto: All Over Press)

Halvandet år efter bruddet med Angelina Jolie er der nu en ny kvinde, som får Brad Pitts hjerte til at banke ekstra hurtigt.

Hun hedder Neri Oxman, og den 54-årige stjerne skulle ifølge flere medier være "helt forgabt i" den israelskfødte skønhed.

– Deres kemi er uden sidestykke, uddyber en kilde tæt på Pitt over for Us Weekly.

Du kan se et billede af den 42-årige skønhed på et Instagram-opslag herunder.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Skuespillerens nye romance har ikke blot et smukt ydre – den 42-årige arkitekt og designer har en ph.d.-grad og er i dag lektor på det verdensanerkendte tekniske universitet MIT – Massachusetts Institute of Technology – hvor hun leder det såkaldte Media Lab.

Den arkitektur- og design­interesserede Hollywood-stjerne aflagde i november et visit på skolen i forbindelse med et arkitekturprojekt. Og her blev han bl.a. fotograferet ved siden af Neri Oxman og med andre elever. Billedet med Neri er siden blevet fjernet fra sociale medier igen.

Hemmelige rejser

Siden mødet i efteråret har Brad og Neri angiveligt datet i smug.

– Det blev næsten romantisk med det samme, siger kilden til Us Weekly og fortæller, at de også allerede har været på flere rejser sammen – bl.a. en tur til Design Indaba-konferencen i Sydafrika tilbage i februar, hvor Pitts nye flamme skulle holde tale.

Neri Oxman er vokset op i Haifa i Israel, og hun er datter af arkitekt-forældre.

I forbindelse med sin uddannelse flyttede hun fra Israel til London, hvor hun gik på London Architectural Association School of Architecture og dimitterede i 2004.

Siden rykkede hun til Boston, USA, for at tage en ph.d. på netop MIT, hvor hun siden 2010 har været lektor. Samtidig er hun kunstner og har bl.a. udstillet på MoMA i New York.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/brad_pitt_og_aniston.jpg
 (Foto: All Over Press)

Mange fans havde håbet, at Pitt ville finde sammen med sin tidligere hustru Jennifer Aniston igen i kølvandet på bruddet med Jolie. (Foto: All Over Press)

Har været gift før

Mens Brad nu hygger sig med sin nye flamme, er hans skilsmisseaftale med Angelina Jolie stadig ved at blive udarbejdet. Ifølge The Sun går der dog ikke længe, før den er på plads.

Det sendte chokbølger af sted, da 42-årige Jolie i september 2016 afslørede, at hun skulle skilles fra stjernen, som hun har børnene Maddox på16, Pax på 14, Zahara på 13, Shiloh på 11 og tvillingerne Knox og Vivienne på ni år med.

Parret var sammen i 12 år – heraf to som ægtefolk.

Ligesom Brad Pitt har Neri Oxman også tidligere været gift. Hendes eksmand er den argentinske komponist og Grammy-vinder Osvaldo Golijov.

Sponsoreret indhold