Nu taler Angelina Jolie for første gang om skilsmissen

(Foto: All Over)

Det kom som et chok for Hollywood – og ikke mindst resten af verden – da det i september sidste år kom frem, at Angelina Jolie ville skilles fra Brad Pitt.

Siden har den 41-årige skuespillerinde ikke udtalt sig offentlig om skilsmissen – lige indtil nu.

For i forbindelse med premieren på sin nyeste film ”First They Killed My Father” har Angelina Jolie nu sat ord på, hvordan det sidste halve år har været.

I et interview med BBC fortæller skuespillerinden, at ”det har været meget svært”.

- Det har været meget svært. Mange mennesker ender i sådan en situation. Hele min familie har været igennem en svær tid. Mit fokus er på mine børn, vores børn, siger hun og hentyder til parrets seks børn, der tæller de adopterede børn Maddox, Zahara, Pax Thien Jolie-Pitt, datteren Shiloh Nouvel Jolie-Pitt og tvillingerne Knox Leon og Vivienne Marcheline, der blev født i Frankrig.

 I interviewet med BBC tilføjer Angelina Jolie:

- Vi er og vil for altid være en familie, og det er dét, der hjælper mig. Det hjælper mig også, at jeg forsøger at finde en vej gennem dette, der på en eller anden måde gør og stærkere og tættere, fortæller skuespillerinden i interviewet.

Angelina Jolie begærede skilsmisse den 15. september sidste år på grund af "uforenelige forskelligheder", og hun tilføjede ifølge advokaten, at den skulle gennemføres "af hensyn til familien".

Siden fulgte flere historier i medierne om, hvad der reelt lå til grund for skilsmissen. Flere medier mente at vide, at Brad Pitt havde været sin kone utro, mens andre medier mente at vide, at årsagen i stedet var en voldelig opførsel fra Brad Pitts side.

Angelina Jolie og Brad Pitt begyndte at date i 2005, da de mødte hinanden under indspilningerne til "Mr. and Mrs. Smith". De blev gift i 2014 i romantiske omgivelser i Chateau Miraval i Frankrig.

Begge skuespillere har spillet med i flere store Hollywood-film, og det var altså også under optagelserne til en film, ”Mr. & Mrs. Smith”, at parret mødte hinanden. Brad Pitt og Angelina Jolie har senest spillet overfor hinanden i filmen ”By the Sea” fra 2015. Den handler om et par i krise, der forsøger at genfinde hinanden på et hotel i Frankrig.

Angelina Jolie er foruden sin skuespilkarriere også kendt for sit humanitære arbejde. Hun er blandt andet ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat, og så sent som i denne måned besøgte hun en flygtningelejr i Jordan.

Den 41-årige skuespiller er også aktiv i kampen mod kræft - blandt andet på grund af sin egen historie. For nogle år siden fik Angelina Jolie fjernet begge bryster, æggestokkene og æggelederen, fordi hun havde en forhøjet risiko for at udvikle kræft. Både hendes mor og bedstemor er død af en meget aggressiv kræfttype.

Denne skilsmisse er den tredje for Angelina Jolie, som tidligere har været gift med skuespiller Johnny Lee Miller og Billy Bob Thornton. Det er Brad Pitts anden skilsmisse. "Fight Club"-skuespilleren var gift med "Venner"-skuespilleren Jennifer Aniston, da han mødte Angelina Jolie under indspilningerne til "Mr. and Mrs. Smith".

Se billeder af parret i galleriet herunder:

Brad Pitt og Angelina Jolie (billeder af dem og deres børn)

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close