Hollywood6. november 2018

Bitter skilsmisse: Nu skal Brad og Angelina kæmpe i retten

Angelina Jolie og Brad Pitt kan ikke blive enige om forældremyndigheden over deres seks børn og skal nu mødes i retten for at få en aftale på plads
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega114783_005_0.jpg
 Foto: MEGA

I efteråret meldte Angelina Jolie, 43, og Brad Pitt, 54, ud, at de skulle skilles.

Men nu - over to år efter - er parret endnu ikke blevet skilt, da de er rygende uenige om, hvem der skal have forældremyndigheden over deres seks børn.

Parret har ganggang sloges om forældremyndigheden, og nu kan amerikanske TMZ fortælle, at striden nu er spidset så meget til, at de to skuespillere skal i retten for at kæmpe om forældremyndigheden.

TMZ har fået adgang til en række juridiske dokumenter, der viser, at parret skal mødes i retten i Los Angeles den 4. december.

Angelina Jolie ønsker den fulde forældremyndighed over parrets seks børn, mens Brad Pitt vil have en 50/50-ordning.

Retssagen kommer til at forløbe sig over to til tre uger, hvorefter en dommer skal afgøre, hvordan forældremyndigheden skal fordeles mellem de to stjerner.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega82875_001.jpg
 Foto: MEGA

Her ses Angelina Jolie med fire af sine seks børn. Foto: MEGA

Udover forældremyndigheden skal dommeren også fordele parrets formuer og ejendomme.

Ifølge TMZ underskrev parret ikke en ægteskabspagt, da de blev gift i 2014, og det kan blive problem set i lyset af, hvor dårlig stemningen er mellem de to eks'er.

Parret har sammen seks børn: Maddox på 17, Pax på 14, Zahara på 13, Shiloh på 12 og tvillingerne Knox og Vivienne på 10 år.

Sponsoreret indhold