Hollywood2. juli 2018

Liam Payne og Cheryl går fra hinanden

One Direction-medlemmet Liam Payne og sangerinden Cheryl færdige som par
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/liam-payne-cheryl-02072018.jpg
 Foto: All Over Press

Så er det endegyldigt slut mellem One Direction-medlemmet Liam Payne og sangerinden Cheryl.

Det skriver de begge i enslydende opslag på Twitter.

- Vi er kede af at skulle offentliggøre, at vi går hver til sit. Det har været en hård beslutning for os at træffe. Vi har stadig så meget kærlighed til hinanden som familie. Bear er vores et og alt, og vi håber, at I respekterer hans krav på et privatliv, mens vi kommer igennem dette sammen, skriver eks-parret.

Men blot et år efter sønnnens fødsel begyndte der at versere rygter om, at forholdet hang i en tynd tråd.

- Det er meget sørgeligt, de har arbejdet på at få det til at fungere. De er desperate efter at give det en chance til, men de er absolut på bruddets rand, afslørede en kilde til Daily Mail i februar i år.

Det er især Liam Paynes travle arbejdsprogram, der har skabt spændinger i forholdet. Den 24-årige sangtrold er i gang med at opbygge sin solokarriere og har netop været på turné i USA, ligesom han også har promoveret sin sang på "Fifty Shades Freed"-soundtracket, som han har indspillet med Rita Ora.

Derfor har Cheryl ofte været alene i parrets hjem i Surrey med sønnen Bear.

- Problemets kerne er, at Liam er meget væk. Cheryl har altid været indforstået med, at han blev nødt til at arbejde hårdt og være væk, men realiteten er, at det ikke er nemt at håndtere. Deres forhold hænger i en tynd tråd. De er begge knuste, forklarede kilden i februar til Daily Mail.

En anden kilde bekræftede over for Daily Mail, at Cheryl og Liam Payne kæmpede for deres forhold.

- De vil begge desperat have det til at fungere, men det ser ikke ud til, at tingene går, som de ønskede, lød det fra insideren.

- Deres primære bekrymring er, at de vil sikre sig, at Bear bliver ved med at være den glade, lille dreng, som han er.

Og som det fremgår af deres fælles tweet fokuserer de nu begge på at arbejde sammen om sønne Bear og at gøre bruddet så nænsomt for ham som muligt.

Cheryl er kendt fra pigegruppen "Girls Aloud", som solo-artist og for sin rolle som dommer i "X Factor". Hun har også med jævne mellemrum figureret i medierne på grund af sine forskelllige kærlighedsaffærer. Liam Payne er gået solo, efter at One Direction for to år siden annoncerede, at de trængte til en pause som gruppe. Liam og Cheryl mødtes første gang for ti år siden, da han som blot 14-årig gik til audition i "X Factor". Cheryl var dommer, men han havde ikke heldet med sig ved den lejlighed.
I 2010, hvor Cheryl atter var i dommerpanelet, forsøgte han sig igen, og resultatet var skabelsen af One Direction. Liam har aldrig været gift, men 35-årig Cheryl har to turbulente ægteskaber bag sig.

Se billeder af Cheryl og Liam Payne i galleriet:

Cheryl har født - blandet billeder af Cheryl og Liam Payne

Sponsoreret indhold