Hollywood 14. november 2017

Kylie Jenner holder babyshower

Den yngste Jenner-søster samlede venner og familie for at fejre, at hun snart bliver mor
Foto: All Over Press

Siden det i slutningen af september kom frem, at Kylie Jenner, 20, var gravid, har den unge stjerne ikke selv bekræftet, at hun skal være mor. 

Men alt tyder på, at den yngste datter i Kardashian/Jenner-klanen venter sig, for søndag holdt hun babyshower i sit hjem i Hidden Hills i Los Angeles. Det var en weekend fyldt med babyfest for reality-familien, for dagen før holdt Kim Kardashian babyshower i sit hjem i Bel Air. Hun og gemalen Kanye West venter deres barn nummer tre via surrogatmor i det nye år.

Da det kom frem, at Kylie Jenner skulle have et barn med kæresten Travis Scott, blev det også afsløret, at de skulle være forældre til en lille pige. Der ser ud til at være hold i det rygte, for Kylie Jenners babyshower var med pink tema, der altså antyder, at parret - som rygterne har forlydt på - venter en pige. 

Teltet, der var slået op i baghaven, var pink. Blomsterne, der pyntede, var pink. Og hele poolen var dækket med lyserøde blomster, der flød i vandoverfladen. 

Se alle billederne fra Kylie Jenners babyshower i galleriet nederst på siden. 

Ifølge magasinet People var temaet pyjamasfest, og man kunne da også skimte både Kylie Jenner, Kim Kardashian og Kris Jenner i silkepyjamasser. 

Kim Kardashian holdt også babyshower med pyjamas-tema i 2015, da hun ventede sin søn Saint. 

Traditionelt set får den vordende mor gaver til et babyshower, men Kylie Jenners datter mangler ikke noget. Tidligere er det nemlig kommet frem, at makeup-mogulen har shoppet babytøj for svimlende 440.000 kr.

Siden det kom frem, at 20-årige Kylie Jenner venter sit første barn, har realitystjernen været mere end almindeligt stille.

Hun har således ikke selv bekræftet familieforøgelsen, ligesom hun stort set er stoppet med at lægge billeder på de sociale medier, hvor man ser hele hendes krop. Et af hendes kendetegn har ellers været, at hun gerne viste det hele frem på Instagram og Snapchat. 

Nu mener Radar Online at vide, at det er Kris Jenners skyld, at Kylie er gået i flyverskjul.

Kris vil nemlig gerne tjene penge på Kylies graviditet.

- Kris har instrueret Kylie i at vente, indtil de er færdige med at optage en graviditets-special. Hun vil også gerne se, om "Life of Kylie" bliver fornyet med en sæson to, fortæller en kilde til Radar

Se alle billederne fra Kylie Jenners babyshower i galleriet nederst på siden. 

Det kan nemlig være særdeles indbringende for familien, hvis de kan sælge TV-tid om babyen til diverse TV-stationer. 

Ifølge mediet, så hader Kylie, at hendes mor tvinger hende til at holde kæft omkring graviditeten. 

Kort efter det kom frem, at Kylie venter barn med kæresten Travis Scott, blev det også afsløret, at parret venter en pige, der kommer til verden til februar

Alt er dog ikke så rosenrødt, som man kan ønske sig det, når man venter sit første barn.

Allerede kort efter det kom frem, at Kylie venter sit første barn, var hendes ekskæreste Tyga nemlig ude og så tvivl om, hvem der egentlig er faren til det kommende familiemedlem.

Tyga mente nemlig sagtens, at han kunne være far til den lille ny.

Kylie og Tygas brud kom frem i april i år, og så kan man jo godt regne sig frem til, at det en umulighed, at Tyga skulle være faren. 

Men Kylie og Tyga skulle angiveligt have set hinanden flere gange siden de gik fra hinanden, og så kan Tyga pludselig godt være inde i billedet som en mulig far. 

Det var efter Tyga har haft en samtale med ekskæresten Blac Chyna, at han var blevet i tvivl om sin rolle i Kylies graviditet. Derfor har Blac Chyna opfordret ham til at få taget en faderskabstest, når Kylie har født, det fortalte en kilde til Hollywoodlife tilbage i oktober.

Se billederne fra Kylie Jenners babyshower i galleriet. 

Kylie Jenners babyshower - november 2017

Sponsoreret indhold