Hollywood24. november 2018

Ærlig Justin Bieber: Kærlighed er ikke altid nem

I anledning af Thanksgiving reflekterer popprinsen over parforhold og kærlighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega262476_001.jpg
 Foto: MEGA

Den 13. september blev Justin og Hailey Bieber gift, efter de havde været på en hemmelig tur på rådhuset.

Og i anledning af den amerikanske højtid Thanksgiving reflekterer 24-årige Justin Bieber nu over livet som gift mand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Til et billede af nogle træer i skoven fortæller Bieber, at han og hustruens familier for første gang fejrede Thanksgiving sammen.

- Første Thanksgiving som en gift mand, første gang vi lagde hus til Thanksgiving. Første gang begge sider af familien var samlet, fortæller han om den nyligt overståede højtid.

Derefter reflekterer den religiøse stjerne over kærligheden, der ikke altid er en nem størrelse.

- Parforhold er svære, og kærlighed er ikke altid nem, men tak Jesus, fordi du viser mig hvordan. Hver dag er en læreproces, jeg prøver at være mere som ham: Tålmodig, venlig, uselvisk, mand, hvor er jeg nået langt. Men Guds nåde er alt, hvad jeg har brug for, skriver han til sine 102 mio. følgere.

I sidste uge ændrede Hailey sit efternavn fra Baldwin til Bieber.

Dermed bekræftede hun selv - efter flere måneders spekulation - at hun var blevet gift med "What Do You Mean?"-stjernen.

Nu hedder hun Hailey Rhode Bieber.

https://imgix.seoghoer.dk/hailey_bieber.jpg

Navneskiftet kommer blot kort efter, at hendes ægtemand Justin Bieber delte et foto af Hailey på sin Instagram-profil, hvortil han skrev ”Min kone er sej”.

Sponsoreret indhold