Onaner dig glad

FOTO: MEGA

I de gode gamle dage blev man både dum og blind af onani.

Kom i bedre humør: Prøv klitoris stimulator fra Satisfyer

I dag er det en helt anden sag at tage sagen i egen hånd, i hvert fald som kvinde:

Masturbation (og de medfølgende orgasmer) giver tilsyneladende både bedre hud og færre menstruationssmerter.

Og nu peger en semi-videnskabelig undersøgelse fra en dildopusher, at onanien og orgasmer er den rene mirakelmedicin. Det lindrer depression og angst.

Firmaet plusOne har nemlig lige offentliggjort de opsigtsvækkende resultater af et nyt studie. Det har de lavet i samarbejde med International Research Services Inc, som laver kliniske undersøgelser af kosmetik og medicin.

44 kvinder, der alle led af depression og/eller angst, deltog. I fire uger skulle de med jævne mellemrum onanere med et af plusOnes seks forskellige massageapparater, fx en lille bullet, en stor magic wand vibrator, en moderne klitorisstimulator.

Garanteret orgasme med denne tryllestav

Forbedret

Efter de fire uger spurgte man ind til kvindernes sindstilstand. Og sørme om ikke, at onanien (mindst tre gange om ugen) tilsyneladende havde endog meget gavnlig effekt på humøret i forhold til, før de gik igang med masturbationsugerne.

# 82 procent af kvinderne kunne bedre slappe af og nyde deres alenetid.

# 75 procent følte sig mere kærlige og anerkendende overfor sig selv.

# 70 procent følte sig mindre plaget af nedtur, depression og håbløshed.

# 64 procent følte sig mindre plaget af træthed og mangel på energi.

# 64 procent følte sig mindre plaget af nervøsitet, uro og angst samt mindre plaget af bekymringer.

En lille bullet vibrator giver store orgasmer

Jubler

En PR-person fra plusOne, der også stod bag studiet om sund hud og orgasmer, kan ikke få armene ned:

- Resultaterne af dette kliniske studie understreger, at jævnlig brug af sexlegetøj - især fra plusOne - i markant grad forbedrer kvinders mentale sundhed via onani og orgasmer.

- Vores studier hjælper med at forstå de positive effekter af brug sexlegetøj og med at aftabuisere brugen af dem. Det er en god ide at begynde en samtale om de virkelig konsekvenser af at anvende sexlegetøj i forhold til at mindske de mentale, følelsesmæssige og fysiologiske problemer, der hærger vores samfund.

Med andre ord mener vedkommende, at både du og verden vil blive et meget bedre sted, hvis du og alle andre onanerede noget mere.

Budskabet fra plusOne, der også har fundet en sammenhæng mellem god søvn og orgasmer, kan opsummeres sådan:

Mangler

Studiet er så vidt vides ikke fagfællebedømt eller offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Studiets design har også visse mangler: Der mangler en kontrolgruppe af kvinder, som ikke gør andet end de plejer, og måske en tredje gruppe, som dyrker mere motion eller yoga eller noget.

Desuden fremgår det ikke ikke, hvor svært ramte kvinderne var af depression og angst.

Og så skal vi heller ikke glemme, at ikke alle er lige begejstrede for onani. Især i USA findes fanatiske grupper, der hævder, at masturbation giver fedtet hud og dårlige hårdage og gør dig lad og deprimeret...

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close