Anders Lund Madsen

Foto: All Over Press

Sjov journalist medvirkende i Zirkus Nemo, De Sorte Spejdere på P3 og som vært på Det Nye Talkshow - med Anders Lund Madsen…

Anders Lund Madsen er uddannet journalist, og allerede da han I 80erne kom i praktik på Ekstra Bladet fandt han ud af, at han befandt sig bedre i den sjov ende af den branche. Det er lykkedes ham at blive hængende der lige siden. Først på praktiktidens avis, hvor han skrev bagsiden og senere i alt fra talkshows over radio til børne-TV.

Karrieren som sjov og til tider grænseløs mand tog for alvor fart, da han dækkede bobslædeløb ved OL i 98. Kvinderne elsker den skæve kommentator, mens mændene skriger på en mere sportslig dækning. Året efter slog han teltpløkkerne i jorden og indtog manegen i Zirkus Nemo sammen med skuespilleren Søren Østergaard. Senere begyndte han at optræde sammen med sin bror, hjerneforskeren Peter.  Han fik også radioprogrammet ”De sorte spejdere” sammen med navnebroderen Anders Breinholt – og adskillige TV-jobs.

Og alt imens Anders Lund Madsen gav den gas på jobbet, fik han tre børn sammen med konen Helle. Men tyve år var så langt, som ægteskabet kunne holde, og i 2009 bliver de skilt. Kort tid efter skilsmissesuppedasen kan man se, at den sjove herres økonomi skrænter, men det laver bl.a. seersuccessen ”Det nye talkshow” om på.

Året efter bruddet fra Helle mødte han den 18 år yngre Karin, som han hurtigt blev stormende forelsket i. De to turtelduer flyttede hurtigt sammen, blev forlovede og fik en søn. Og skulle man være i tvivl om, hvad Anders og den nye frue synes om deres afkom, kan man bare tjekke dåbsattesten. Han bærer nemlig navnet Modig.

Tidslinje:

 

Anders Lund Madsen
15. oktober 1963
56 år
Børn: Stærkodder Madsen, Modig Madsen, Björk Van Dijk Madsen, Storm Van Dijk Madsen, Sofie My Van Dijk Madsen
Bror til Peter Lund Madsen
Helle van Dijk, som han har tre børn med
Karin Presth Lund Madsen (Gift i 2012)
”Det nye talkshow”, ”Cirkus Nemo” og tusind andre ting

Find din favorit kendis her:

Close