Kendte15. januar 2023

Anders Lund Madsen elsker dametøj: Klar til kjole

Entertaineren har en kjole hængende i sit klædeskab, men er ikke modig nok til at gå med den udenfor
Anders Lund Madsen
I “Overskud” afslører Anders, at han ikke følger med i sin egen økonomi. Han lader sin bogholder og sin kone om at tjekke, om han mangler penge på sin konto.
 Foto: Kasper Wenstrup

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen afslører: - Konen gik bag min ryg

Det store fuldskæg udstråler måske ikke så mange feminine tendenser, men Anders Lund Madsen vil så gerne stadse sig ud som en kvinde.

Derfor har han da også allerede en kjole hængende i sit klædeskab, som han dog ikke tør tage på i offentligheden – endnu.

– Jeg er ikke helt derhenne. Jeg har købt den. En Bitte Kai Rand. Men jeg har ikke haft den på endnu. Kun derhjemme, fortæller han i Radio 4-programmet “Overskud” med Sofie Østergaard som vært.

Anders Lund Madsen
Det er ofte utraditionelt, når Anders Lund Madsen klæder sig på til at optræde – men kjoler er det ikke blevet til endnu.
 Foto: Kasper Wenstrup

Tøj til konen

Den 59-årige journalist elsker faktisk at købe dametøj. Det er som regel hans kone, Karin, der får glæde af de kreationer, som manden bringer hjem.

– Man opnår en vis ekspertise i ting, man interesserer sig for, og jeg synes, at den kvindelige beklædningsæstetik er mere interessant end den mandlige. Det er sjovere at købe noget til en kvinde end til en mand, siger Madsen, og afslører, at han bare venter på, at flere kendte mænd står frem i kjole, før han selv tør at tage springet.

Karin Prehst Lund Madsen og Anders Lund Madsen
– Jeg køber kjoler til min kone. Jeg er rigtig god til det. Det finder jeg stor glæde i, siger Anders om en af de få ting, han bruger penge på – og som Karin Prehst Lund Madsen, 41, får glæde af.
 Foto: Mikael Rieck

Sidste år fortalte professor Ditlev Tamm i DR-programmet “Professor på høje hæle” om sin store glæde ved at gå i dametøj.

– Jeg glæder mig meget til, at Ditlev Tamm ikke er den eneste. Jeg tør ikke være nummer to, men jeg tør godt være nummer tre, siger Anders Lund Madsen.

Ditlev Tamm
Juraprofessor Ditlev Tamm, 76, er ikke bleg for at fortælle omverden, at han kan li’ at gå i kjole.
 Foto: DR

Sponsoreret indhold