Kendte 26. november 2021

Dan Rachlin skuffet af Anders Breinholt: Falsk og slesk opførsel

Anders Breinholt takker af efter 11 år på "Natholdet", og det får Dan Rachlin til at fortælle, hvor skuffet han er blevet af værten, som han var med til at "opfostre".
Foto: Peter Grosen, Thomas Laursen

23 sæsoner af "Natholdet". Gennem 11 år. Og med et utal af gæster, kaldet "medværter" - rigtig mange gengangere.

Dan Rachlin, der især er kendt som radiovært, blev dog ikke inviteret ind i talkshowet en eneste gang. Og det er kendissen godt og grundigt træt af. Han havde nemlig både håbet på og forventet at komme til at medvirke i "Natholdet" grundet sin fortid med Anders Breinnholt, der nu takker af som vært på programmet.

- Da Anders Breinholt var placeret som vært på "Natholdet", havde jeg den naive tanke, at den yngre vært ville invitere mig ind som gæst. Det skete aldrig, fortæller Dan Rachlin i et længere opslag på sin offentlige Facebook-profil.

- Til gengæld fulgte de ikke specielt rosende omtaler af mig i programmet og udenfor. År efter år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Peter Grosen

Dan Rachlin har fungeret som en form for mentor for Anders Breinholt. Foto: Peter Grosen

Dan Rachlin mødte først Anders Breinholt, da rødtoppen begyndte som ung på radiokanalen The Voice. Her begyndte deres relation, og siden har Dan Rachlin på flere måder hjulpet og rådgivet Anders Breinholt, der drømte om en karriere i mediebranchen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- De fleste forsvandt igen, men denne rødhårede ungersvend hang i. Han var en umiddelbar, sjov og rar fyr. Og jeg var som flere andre ikke sen til at give ham råd og tips og sørge for at få ham "videre i systemet", fortæller den profilerede radiovært.

Senere var Dan Rachlin efter eget udsagn også med til at køre Anders Breinholt i stilling på P3, da deres veje krydsede hinanden igen, og han overtog tjansen som vært på det ikoniske program "Musikquizzen".

- Jeg vil ikke sige, vi var venner, men dog rigtig gode bekendte. Jeg var eksempelvis til en reception i Parken, hvor han stolt viste mig den sms, som TV 2 havde sendt ham som bevis på, at han skulle lave et nyt program i den sene aftenflade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kasper Wenstrup

Anders Breinholt på Skanderborg Festival med Mads Langer som medvært. Foto: Kasper Wenstrup

- Alligevel var jeg rigtig undrende over for, hvorfor han og hans makker Anders Lund Madsen adskillige gange talte rigtig grimt, nedladende og negativt om mig. I deres program "De sorte spejdere" og blandt folk i "miljøet", som er så lille, at alle kender alle.

Han fortsætter:

- Naturligvis driller man lidt på kryds og tværs, men jeg følte og føler, at de svinere, jeg fik fra makkerparret, var uforståelige og vedholdende.

Efter Dan Rachlins forklaring af sin fortid med Anders Breinholt, slutter han af med at understrege, hvor forrådt han føler sig af den tidligere kollega protegé:

- Jeg er blevet hånet, stukket i ryggen, drillet og svinet i over 35 år af mange, der ønskede det, jeg havde. Aldrig har nogen skuffet mig med sin falske og sleske opførsel som Anders Breinholt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: All Over

Anders Lund Madsen og Anders Breinholt kørte programmet "De sorte spejdere" på P3 i fire år. Foto: Aller Media

En af radioværtens følgere spørger i kommentarfeltet, hvorfor han skriver alt dette på Facebook i stedet for at sige det til Breinholt selv.

Til det svarer Dan Rachlin:

- For det første har dette "forhold" været offentligt kendt længe. For det andet er det min afskedshilsen til ham og hans charmerende håndlangere.

Du kan læse hele Dan Rachlins opslag her.

SE og HØR har kontaktet Anders Breinholts manager, Line Breinholt, for en kommentar. Hun skriver i en sms, at Anders har travlt med arbejde, men at "det har han da vist gjort et par gange før (Dan Rachlin, red.)".

Sponsoreret indhold