Streaming8. oktober 2022

Kim Kardashian: Sådan scorer Pete Davidson så mange lækre damer

Den amerikanske realitydronning giver sit bud på, hvorfor Pete Davidson er så dygtig til at score
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren til den seneste sæson af "The Kardashians".
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Hvad er hans hemmelighed? Pete Davidson har haft syv kendiskærester før Kim

Kim Kardashian er blot en ud af en lang række af smukke kvinder, som den 28-årige komiker Pete Davidson har erobret.

Og selvom den 41-årige "The Kardashians"-stjerne tidligere har indrømmet, at Davidson ganske rigtigt har masser af den famøse BDE, så er det altså ifølge hende ikke den enste årsag til, at han kan score damer.

I det seneste afsnit af Kardashian-klanens realityserie, "The Kardashians", giver SKIMS-grundlæggeren sit bud på, hvorfor den tidligere "SNL"-stjerne har så nemt ved det med tøserne.

- Pete har det største hjerte. Jeg føler, at folk har den her idé om, at han dater alle de her lækre piger - og det gør han, siger Kim og fortsætter:

Kim Kardashian og Pete Davidson nåede at deltage i flere rød løber-arrangementer sammen. Blandt andet til middag i Det Hvide Hus i april. Emmy-uddelingen nåede de dog aldrig.
Kim Kardashian og Pete Davidson nåede at deltage i flere rød løber-arrangementer sammen. Blandt andet til middag i Det Hvide Hus i april. Emmy-uddelingen nåede de dog aldrig.
 Foto: Jose Luis Magana/AP/Ritzau Scanpix

- Men han er bare den sødeste og mest betænksomme person.

Hvad skal jeg have på?

I afsnittet bliver Kim Kardashian, der for nyligt er sprunget ud som podcastværtinde, konfronteret med nyheden om, at hun potentielt kunne blive nomineret til en Emmy-pris.

Det afsnit af "Saturday Night Live", hvor Kim var vært, blev nemlig sketchshowets bud på et af deres bedste afsnit sidste år.

I afsnittet fik Kim Kardashian sendt heftige stikpiller efter sin familie - og også efter sin eksmand, Kanye West. Faktisk i så høj en grad, at den amerikanske ordsmed valgte at forlade "SNL"-studiet i vrede.

Kim Kardashian og Pete Davidson mødte hinanden under indspilningerne til en episode af "Saturday Night Live" i New York.
Kim Kardashian og Pete Davidson mødte hinanden under indspilningerne til en episode af "Saturday Night Live" i New York.
 Foto: Instagram

Nyheden vælter dog ikke just Kim ned af stolen. I stedet går hun straks igang med at spekulere i, hvad der ville være det helt rigtige outfit til en fornem prisuddeling.

- Men jeg ville ikke vinde en Emmy. "SNL" burde vinde en. Eller vinder jeg rent faktisk?

- Jeg skal bare have et godt Emmy-look. Så føler jeg, at jeg godt kunne tage afsted sammen med Pete.

Det dengang så lykkelige par nåede dog aldrig til Emmy-uddelingen sammen.

Pete Davidson og Kim Kardashian gik nemlig fra hinanden tidligere på sommeren.

Det er muligvis også grunden til, at Pete har valgt at få fjerne en af de adskillige Kim Kardashian-tatoveringer, han fik lavet, mens de kærestede rundt.

Pete Davidson har været forlovet med popstjernen Ariana Grande, og så har han ellers været kærester med kendisser som Kate Beckinsale, modellen Kaia Gerber, "Once Upon a Time"-stjernen Margaret Qually og "Bridgerton"-darlingen Phoebe Dynevor.

Senest har Twitter så haft et godt bud på, hvem der kunne være Pete Davidsons næste erobring.

Det seneste afsnit af "The Kardashians" kan streames på Disney+.

Se traileren til "The Kardashians" sæson to øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold