Kendte 2. juni

Endelig er det afsløret: Sådan blev Kim Kardashian og Pete Davidson i virkeligheden kærester

Det var noget nær kærlighed ved første kys, da Kim og Pete begge blev ramt af Amors pil
Kim Kardashian

Kim Kardashian afslører, hvordan hun og Pete blev kærester.

(Foto: MEGA)

Det hele startede med et kys iført Aladdin- og Jasmin-kostumer, da den 41-årige Kim Kardashian for første gang var vært på “Saturday Night Live” sammen komikeren Pete Davidson, 28, i oktober sidste år.

Og selv om omverdenen ikke kendte til hele sandheden om romancen mellem de to turtelduer, så tyder noget altså på, at kærligheden ikke først var en realitet, da de to offentligt stod frem som et par for ganske få måneder siden.

I virkeligheden var det nemlig netop det berømte kys på tv, der satte gang i noget hos særligt Kim Kardashian.

Det løfter den garvede realitystjerne og businesskvinde i det nyeste afsnit af “The Kardashians”.

– Jeg var med i “SNL”, da vi kyssede i en scene, og der var bare en vibe, forklarer den mellemste Kardashian-søster og uddyber, at hun herefter kraftigt overvejede at “prøve noget andet”, end hun ellers har været vant til.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter Kim Kardashians medvirken i det populære show, hvor den 28-årige komiker var vært, holdt hun et afterparty. Men her mødte hr. Davidson altså ikke op.

Det faldt naturligvis ikke i helt god jord hos Kardashian-søsteren, der tog helt andre metoder i brug for at komme i snak med den unge komiker.

– Så et par dage senere ringede jeg til produceren på “SNL” og sagde “hey, har du Petes nummer?” – og så var der bingo.

Kim Kardashian sendte en besked af sted til Pete – og hurtigt satte romancen i gang mellem de to.

I samme afsnit af hitserien, hvor Kim Kardashian og resten af Kardashian-klanen selvsagt er i centrum, fortæller hun videre, på en ganske jokende måde, at hun i virkeligheden udelukkende ønskede at have sex med Pete Davidson, fordi hun havde hørt rygter om hans “big dick energy”.

Det kan du læse meget mere om i artiklen nedenfor.

Sponsoreret indhold