Hvad er hans hemmelighed? Pete Davidson har haft syv kendiskærester før Kim

Mon ikke der er en ung fyr eller to, der godt kunne tænke sig at nappe nogle nyttige datingtips fra komiker og skuespiller Pete Davidson, der må siges at være yderst erfaren udi dates med berømte- og meget smukke - damer.

Alder er tilsyneladende blot et tal, som ikke skal stå i vejen for den spirende romantik for den unge ”SNL”-stjerne, der i løbet af de seneste år har være kærester med kvinder, der er to årtier ældre end ham.

Det er heller ikke så vigtigt, hvad de laver. Alt fra Netflix-kæmpestjerner over modeller til kendisdøtre og verdensberømte musikere kan findes i Davidsons datinghistorik.

Fælles for dem er, at de alle befinder sig i rampelyset på den ene eller anden måde.

Efter sit seneste breake up – fra ”Bridgerton”-stjernen Phoebe Dynevor – svirrer rygterne nu om hans forhold til den mest eftertragtede Hollywood-single, 41-årige Kim Kardashian, med hvem han har været på restaurantdate flere dage i træk.

Men hvordan bærer han sig ad? Svaret ligger muligvis lige for.

Måske er Pete bare en virkelig, virkelig god fyr.

Eks’en, man bliver venner med

For at tage tingene fra begyndelsen, skruer vi tiden tilbage til 2015, hvor Davidson var sammen med sin første i den efterfølgende lange række af kendiskærester, nemlig komikerkollegaen Carly Aquilino. De to datede i kort tid, og det lader til, at de to er på god fod med hinanden den dag i dag.

Den 30-årige Carly medvirkede for eksempel i Davidsons film ”King of Staten Island” sidste år. Kunne han måske være sådan en ekskæreste, man ikke kan undgå at bevare et venskab med efterfølgende?

Artiklen fortsætter under billedet: 

I et interview beskrev Pete Davidson sin tidligere flirt, Aquiliono, som ”en af de sejeste kvinder, jeg nogensinde har mødt” (Foto: MEGA)

Pete, jeg elsker dig

Det samme lader til at gøre sig gældende for Cazzie David, der er datter af komedieikonet Larry David, og som kom sammen med Pete Davidson fra maj 2016 til maj 2018.  

I al den tid, han har bevæget sig i spotlyset, har den 27-årige komiker været ærlig omkring sin fars dødsfald. Han omkom, mens han passede sit arbejde som brandmand under angrebene på World Trade Center i 2001.

Siden har Davidson indrømmet, at sorgen efter faderens død var så stor, at han forsøgte at drukne sig selv som barn. I samme ombæring har han fortalt ærligt om sine psykiske problemer, sine kampe med bipolar lidelse og sygdommen Crohn’s.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Cazzie David og Pete var sammen i to år - hvilket gør hende til hans længstvarende kendisforhold. (Foto: MEGA)

Selvom de gik fra hinanden mange år forinden skrev ekskæresten Cazzie David flere rosende passager om Pete i sin biografi ”No One Asked For This” i 2020. Hun hyldede ham blandt andet for sin ærlighed omkring svære følelser.

- Pete, jeg elsker dig. Tak fordi du altid opmuntrer mig, selv når du ikke behøver det. Dit mod er så inspirerende, og vores venskab betyder alt for mig, skrev den jævnaldrende stjernedatter.

Selvom alt lader til at være godt mellem dem i dag, har Cazzie David, 27, fortalt, at Pete slog op over en SMS. Hvilket selvfølgelig bestemt ikke plejer at være et plus i bogen.

And for Pete I’m so thankful

I maj 2018 begyndte Petes navn for alvor at figurere jævnligt i sladderspalterne, da han – stort set øjeblikket efter bruddet med Cazzie David – annoncerede, at han og verdensstjernen Ariana Grande nu var i et såkaldt ”afslappet forhold”.

De to blev forlovet bare et par uger herefter, og sangerinden nåede endda at joke med, at børn var på vej, før de to pludseligt brød forlovelsen i oktober samme år.

Artiklen fortsætter under billedet: 

En af Pete og Arianas første dates foregik - ligesom i Kardashians tilfælde - ombord på en rustjebane (Foto: MEGA)

En af Pete og Arianas første dates foregik - ligesom i Kardashians tilfælde - ombord på en rutstjebane. Måske er det det, der er tricket? (Foto: MEGA)

Kærligheden brast kort tid efter, det kom frem, at Arianas ekskæreste, rapperen Mac Miller, var død af en overdosis.

Efter bruddet foregik der en masse udvekslinger mellem de to – gennem medierne. Grande, som i dag er 28 år, afslørede at Davidson er veludrustet. Og at han besidder en såkaldt ”big dick energy”.

Samtidig indrømmede han i et interview, at det havde været hårdt at støtte den knuste sangerinde efter Millers tragiske dødsfald, og hun kvitterede den udtalelse ved at kalde ham for ”en fantastisk distraktion.”

Artiklen fortsætter under billedet: 

De stormfulde måneder i armene på en af verdens største stjerner tog hårdt på Pete Davidson (Foto: MEGA)

De stormfulde måneder i armene på en af verdens største stjerner tog hårdt på Pete Davidson (Foto: MEGA)

Langsomt blev luften koldere mellem de to. Selvom man selvfølgelig kan diskutere, om det var en tjeneste eller en sviner Ariana gav ham, da hun nævnte – og dermed forevigede - Pete Davidson på hittet ”Than U, Next” over linjerne:

“Even almost got married/ And for Pete, I'm so thankful.”

Davidson har siden sendt skyts tilbage mod Grande, som han i et stand up-show sagde om hendes udtalelser om det forliste forhold i et Vogue-magasin:

- Kan I forestille mig gøre det samme? Min karriere ville være slut med det samme, hvis jeg spraymalede mig selv mørk og hoppede på forsiden af Vogue for at kaste lort på min eks.  

Artiklen fortsætter under opslaget: 

upåklagelige manerer

Pete Davidson spilder ikke tiden, og i januar 2019 dukkede han pludselig op sammen med den 20 år ældre – men absolut evigt unge – Kate Beckinsale. De to møssede løs på første række under en ishockeykamp efter at have flirtet amok til en Golden Globes-fest.

Alt imens han datede den 48-årige skuespillerinde, spurgte PageSix en af hans venner, hvorfor han var så utroligt populær blandt berømte kvinder. 

Vennen, der valgte at være anonym, forsikrede om, at det var damerne, der jagtede ham - ikke omvendt. 

- Man skulle ikke tro det, men han har upåklagelige manerer, og han er så høflig. Jeg tror helt ærligt, det er grunden til, at så mange kvinder kan lide ham, udtalte kilden. 

Artiklen fortsætter under billedet: 

Der var tyve år mellem Kate Beckinsale og Pete Davidson (Foto: MEGA)

Der var 20 år mellem Kate Beckinsale og Pete Davidson (Foto: MEGA)

Ingen af dem har kommenteret deres brud, men Kate Beckinsale skulle angiveligt være blevet træt af opmærksomheden og den store aldersforskel mellem de to.

Kærlighed til kendisdøtre

“Saturday Night Live”-komikeren har en ting for kvinder, der er vokset op på Hollywoodscenen.

I august 2019 tog han på date med “Once Upon a Time”-stjernen Margaret Qualley, hvis mor er den legendariske amerikanske filmstjerne Andie MacDowell. Hun kaldte datteren og Petes forhold for “smukt”.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Qually og Davidson i Venedigs gader (Foto: MEGA)

De to gik dog fra hinanden igen i oktober, og et par uger derefter blev han set sammen med teenageren Kaia Gerber, der er datter af selveste Cindy Crawford – 80’erne og 90’ernes største supermodeller. 

Kaia er kun lige fyldt 20 år.

I starten af forrige år tjekkede Pete Davidson ind på afvænning, og i den forbindelse bekræftede han Kaia Gerber-bruddet.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Modeldatteren og komikeren lagde ikke skjul på deres åbenlyse tiltrækning til hinanden (Foto: MEGA)

Modeldatteren og komikeren lagde ikke skjul på deres åbenlyse tiltrækning til hinanden.
(Foto: MEGA)

Dengang forklarede han:

- Hun er meget ung, og jeg går igennem fucking meget. Det var bare ikke det rette sted eller det rette tidspunkt.

Langdistance

Kan listen over nedlagte kendiskvinder blive længere?

Ja da. For før vi når til Pete Davidsons seneste scoring, skal vi lige forbi Phoebe Dynevor, der er en af de største stjerner i Netflixserien ”Bridgerton”.

Da Pete Davidson i et interview blev spurgt, hvem hans kendiscrush er, svarede han:

- Jeg er faktisk sammen med mig kendiscrush.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Petes seneste erobring - hvis altså vi stadig er påpasselige med at tælle Kim Kardashian med - var den 26-årige Phoebe Dynevor (Foto: MEGA)

Petes seneste erobring - hvis altså vi stadig er påpasselige med at tælle Kim Kardashian med - var den 26-årige Phoebe Dynevor (Foto: MEGA)

Turtelduerne blev spottet sammen ofte i de romantiske landlige omgivelser i Manchester. Dog blev afstanden mellem New York og Dynevors hjemby i Storbritannien for meget for parret, som slog op i august.

Med det er vi fremme ved Kim Kardashian, og resten er endnu ikke færdigskrevet Hollywood-kærlighedshistorie.

En moderne Warren Beatty?

Om det er hans store hundeøjne, hans drengede figur, tatoveringerne, de gode manerer eller hans humor der tiltrækker de kvindelige stjernekollegaer, kan vi jo kun gisne om. 

Men ikke desto mindre finder nogle det oplagt at sammenligne ham med Old Hollywwod-ikonet Warren Beatty. Hans dating-CV tæller Cher, Diane Keaton, Madonna, Joan Collins og Carly Simon.

Artiklen fortsætter under billedet: 

"Bonnie and Clyde"-stjernen lagde også damer ned på stribe (Foto: MEGA)

Sidstnævnte brugte angiveligt forholdet som inspiration til ”You’re So Vain” – fuldstændigt ligesom Ariana Grande gjorde i ”Thank U, Next” og verset om forlovelsen med Pete.

Og det er bare én af flere fællestræk mellem de to.

Han sammenlignes også med modellen Cara Delevingne, som er blevet kaldt ”Hollywoods største kvindelige hjerteknuser”.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close