Ankerstjerne lover Patrick en sang: Sådan bliver den
I fredags måtte den glade spillemand Patrick forlade "X Factor". Han kunne altså ikke overleve den tredje gang i farezonen.
Helt tomhændet gik gavflaben fra Lolland dog ikke fra studiet i Brøndby. Før kameraerne slukkede lovede Ankerstjerne nemlig, at han ville give Patrick en sang.
En stor gave som de færreste udstemte i "X Factor" får. Men Patrick har gjort et helt særligt indtryk på hans nu tidligere mentor.
- Jeg vil gerne hjælpe den unge mand. Han inspirerer mig, jeg synes, han er for fed. Hvis ikke kan være her (i "X Factor" red.), så finder vi et sted til ham, fortalte Ankerstjerne til SE og HØR efter showet i fredags.
Blachman langer ud efter meddommere: Find et andet job
Se hele interviewet med Ankerstjerne her:
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Det var en tydeligt rørt Ankerstjerne, som nu skulle sige farvel til Patrick. De to har haft et helt specielt bånd til hinanden.
Blachman rasende på Ankerstjerne: Jeg forstår det ikke
- Jeg synes, det er hårdt, men det var et værdigt exit for Patrick. Jeg synes, han har flyttet sig som menneske og som sanger, sagde Ankerstjerne rosende om den unge fyr.
Selv var Patrick meget afklaret med sit farvel til "X Factor". Han glæder sig bare til at komme ud og spille nogle koncerter - med hjælp fra den sang, som Ankerstjerne giver ham.
Maria og Bea afslører stor nyhed
- Sangen er skrevet. Den er faktisk ret gammel, men det er bare ikke brugt og udgivet. Det er mig, der får lov til at bruge den, afslørede Patrick over for SE og HØR.
Den flabede spillemand løftede også lidt af sløret af, hvad danskerne kan forvente sig af den kommende sang.
- Det er en sang, som vi sætter mit præg på, og mit univers kommer til at være på den. Det bliver et sindssygt fedt projekt, lovede Patrick.
Se videoen: Maria og Bea møder kendisvenner
Se hele interviewet med den udstemte spillemand: