Robinson Ekspeditionen16. oktober 2018

Udstemte Linea: Sådan har jeg det med Zanne og Türker i dag

Linea måtte i aften forlade ”Robinson Ekspeditionen”. Linea kan godt forstå holdets beslutning om at sende hende hjem, men er stadig bitter over den måde, det skete på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linea.jpg
 (Foto: TV3)

Selv om Zanne ikke selv gav sin stemme til Linea, var hun godt klar over, at Linea ville ryge hjem i aften.

Hele Hold Nord havde nemlig nøje orkestreret den plan og det dobbeltspil, der endte med at sende Linea hjem i ”Robinson Ekspeditionen”.

I dag fortæller Linea, at hun stadig bliver påvirket, når hun tænker på sit exit i årets ”Robinson Ekspedition”:

- Jeg må indrømme, at jeg troede, at jeg var ovre det. Men jeg har lige set programmet og særligt slutningen igen, og jeg må bare sige, at det ramte mig igen. Jeg blev mega rørt, for det var bestemt ikke en sjov situation. Jeg blev utrolig ked af det igen, lige som jeg var, da jeg blev stemt hjem, siger Linea til SE og HØR og tilføjer, at hun stadig har et godt forhold til både Türker og Zanne, selv om de spillede dobbeltspil og vidste, at Linea ville blive stemt ud.

- Men hverdagen har jo alligevel meldt sig, og vi bor alle langt fra hinanden, så vi ser ikke så meget til hinanden.

Linea er stolt over, at hun nåede så langt, som hun gjorde, men hun føler det stadig som uretfærdigt, at hun blev stemt ud.

- Og så alligevel kan jeg godt forstå, at de gjorde, som de gjorde, for det er jo et spil. Men det er da alligevel noget, der gør mig lidt sur, når jeg tænker over det.

Du kan se klippet fra Ørådet herunder.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Linea fik først besked om dobbeltspillet, da hun genså Türker, Zanne og de andre hjemme i Danmark. Hun fik det faktisk at vide med de samme, da hun hentede dem i lufthavnen.

- Der sagde Türker, at Zanne gerne ville tale med mig. Han nåede dog at fortælle, hvad det var, at Zanne ville sige, før at hun selv gjorde. Lige dér tænkte jeg, at ”sådan er spillet”, men jeg kan godt mærke nu, at jeg bliver lidt bitter over det hele. Jeg ville ønske, at jeg var cool og ikke lod mig påvirke af det, men sådan er jeg altså ikke, siger Linea, der betegner Zanne som sin Robinson-mor og ven.

Linea fortryder ikke, at hun tilmeldte sig programmet, men føler ikke, at hun opnåede det, hun ville.

- Jeg føler næsten, at jeg tabte mere, end jeg vandt ved at være med. Jeg havde håbet at blive udfordret og mærke adrenalinet, og det synes jeg ikke rigtig skete. Og så var jeg også en helt anden på øen. Jeg var meget mere stille og slet ikke så sjov og jokende, som jeg er herhjemme. Det skyldes nok sulten og dét faktum, at der var kameraer på, men det er lidt ærgerligt, at jeg ikke rigtig var mig selv, siger Linea til SE og HØR.

Herunder kan du se et interview med Linea:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold