Deltager forlader "Robinson Ekspeditionen" før tid

Foto: TV3

SPOILERALERT: Artiklen indeholder detaljer fra aftenens afsnit af "Robinson Ekspeditionen".

Årets "Robinson Ekspeditionen" har været forskånet for quittere i år. Indtil videre er der nemlig ikke en eneste deltager, der har valgt at forlade programmet før tid.

Men selvom Jakob Kjeldbjerg er blevet forskånet for folk, der skrider fra hans ekspedition, så er han ikke blevet forskånet for skader. 

Og i aften må en deltager forlade ekspeditionen på grund af en skade.

I sidste uge blev Søren hastet væk fra øen, da han var blevet bidt af et insekt.

I aften står det så klart, at Søren ikke vender tilbage i ekspeditionen.

- Jeg har nyt om Søren. Han er blevet udskrevet fra hospitalet, men Søren vender ikke tilbage til ekspeditionen, fortæller Jakob til deltagerne.

Artiklen fortsætter efter klippet 

 
Lægerne var ikke i tvivl, efter Søren begyndte at føle sig skidt tilpas en morgen. Han skulle væk fra øen, så armen kunne blive undersøgt grundigt nok.
 
 
- Jeg blev noget overrasket, da lægen sagde, at jeg skulle med. Selv om jeg var meget konfus og svimmel, havde jeg nok håbet, at det kunne klares på øen med noget medicin, fortalte Søren i sidste uge.
 
"Robinson Ekspeditionen" bliver vist klokken 20.00 på TV3. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close