Frederik indrømmer utroskab: - Det rager mig!

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg er stadig kærester.

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg er stadig kærester.

Foto: Kaspar Wenstrup

Internettet blev sat på den anden ende i går, da Fie Laursen afslørede, at Frederik Skovbjerg har været hende utro. Nu taler TV-fyren ud til SE og HØR.

Vi fanger Frederik over telefonen sent torsdag aften, da han er på vej på et barjob i Haderslev med nogle venner fra Slagelse. Fie har lige smidt en video på YouTube, hvor hun forklarer, hvordan han har været hende utro.

Fie siger, at du har indrømmet, at du har været hende utro. Passer det?

- Det stemmer, lyder det bestemt fra Frederik Skovbjerg til SE og HØR.

Og det skulle have været med en, der bor lige overfor jer?

- Det stemmer, siger han fåmælt i telefonen.

Fies video og efterfølgende artikel her på siden har medført en masse reaktioner mod Frederik. Men spørger man "Ex on the beach"-fyren, betyder det ikke det store for ham, at hans sidespring nu er ude i offentligheden.

- Det rager mig. Jeg er ligeglad, fuldstændig. Alt det der medieshow er ikke noget, der betyder noget for mig, slår Frederik fast.

Den debuterende realitystjerne kom for alvor på alles læber, da Fie Laursen præsenterede ham som sin kæreste. Nu er det ikke ligefrem lutter rosende ord, der bliver sendt Frederiks vej fra hans mange tusinde følgere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg mødte hinanden og blev kærester i realityprogrammet "Ex on the beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Vi meldte jo ud for noget tid siden, at vi ikke skulle være sammen mere. Også er der jo sket det, der er sket. Det har jeg ikke nogen undskyldning for, fordi der findes ingen undskyldning for at gøre sådan noget. Men sket er sket, siger Frederik ærligt.

Utroskab ikke skyld i brud

Over for SE og HØR slår Frederik fast, at han ikke er gået fra Fie, fordi han har været hende utro. Deres brud skyldes noget helt andet.

- Jeg er jo ikke gået fra hende, fordi jeg har været sammen med en anden. Det overrasker jo ikke nogen, at Fie har de her psykiske problemer, og det har hun også fået bekræftet af en psykiater, at det stammer helt tilbage fra barndommen. Det er sådan set lidt det, det hele bunder i. Det er derfor, at det er gået så galt mellem mig og hende. Hun har de her trust issues, også er det selvfølgelig dobbeltmoralsk af mig at være hende utro, der er ingen undskyldning for det, lyder det fra den nykårede singlefyr.

Da TV-parret meldte deres brud ud, lød meldingen først på, at de ville forblive gode venner. Siden kom det frem, at de ikke længere snakkede sammen, men Fie ville stadig ikke fortælle, hvad der var sket. Den tavshed er nu brudt, men det overrasker bestemt ikke Frederik.

Artiklen fortsætter under billedet...

Frederik Skovbjerg tjekker i aften ind i \

Frederik Skovbjerg blev kendt, da han tonede frem på skærmen i "Ex on the beach" (Foto: Thomas Laursen)

- Det vidste jeg godt, at hun ville gøre. Har du nogensinde set Fie Laursen lade være med at komme ud med noget? siger Frederik lettere sarkastisk.

Så du har ikke troet på, når hun sagde, at hun ville holde det privat?

- Nej, nej, nej. Det handlede bare om tid.

Og det har du det fint med?

- Ja, fuck det. Det er desværre sket. Nu er jeg blevet en offentlig person, så nu foregår det lidt på en anden måde. Pludselig er der mange, der kaster sig i hovedet på en, men om to dage er det hele faldet lidt til ro, også går det hele nok igen, beroliger Frederik sig selv med.

Fame fra Fie

Udover beskyldningerne om utroskab, trusler og svigt hævder Fie også, at hun har sørget for at føre Frederik frem i kendisverden. Blandt andet ved at skaffe ham alle hans sponsorater på tøj, sushi og meget mere. Det er han dog ikke helt enig i.

- Prøv nu at hør en gang. Jeg tror, jeg fik 7000 følgere, da vi blev kærester. Men da jeg dukkede op på skærmen i ”Ex on the beach”, kom resten altså. Det har ikke en skid med hende at gøre, slår Frederik fast.

Han medgiver, at Fie måske har hjulpet ham en smule, men størstedelen af det, han har opnået, har han selv kæmpet for.

- Alt det der sushi og tøj har jeg selv sørget for. Det kan godt være, at hun har været med til at skaffe mig en ting eller to, men resten af mine samarbejder har jeg selv sørget for, forklarer Frederik.

Frederik og Fie nåede at være kærester i lidt over to måneder, hvor Fie også nåede at møde sin nu ekskærestes datter Klara.

Se det første interview med Fie og Frederik:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close