Reality1. april 2019

Fie Laursen tager røven på fans

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg påstod tidligere på dagen, at de var gået fra hinanden. Det var bare en aprilsnar
Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg er stadig kærester, efter de tidligere i dag fortalte på Instagram, at de var gået fra hinanden.

Det var nemlig bare en aprilsnar.

- I sidste uge fik vi kæreste tatoveringer - og nu går du fra mig pga fortid, du allerede kendte til... helt ærligt, er du en joke?? At slå op med mig dagen inden 1. april?? Det her er for sindssygt. Har du aldrig elsket mig? Så kæmp da for os, skrev Fie på sin Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

Fies billede fik hurtigt mange kommentarer med på vejen, hvor mange godt kunne se, at det var en aprilsnar.

Mens andre af Fies fans tog det mere seriøst.

- Håber virkelig bare det er en aprilsnar, skrev en af hendes fans og fulgte det op med en grædende smiley.

Fie tror dog ikke selv, der er mange af hendes fans, der er hoppet på joken.

- Det er 1. april, alle har skrevet, det er en aprilsnar. Jeg tror ikke, at der er nogen der hopper på den. Jeg kender mine fans, når jeg først skriver 1. april, synes de, at der er skidesjovt, siger Fie til SE og HØR.

At joke med, at man går fra hinanden, ser Fie heller ikke nogen problemer med.

- Det er vores forhold, det er jo ikke andres forhold. Jeg ville ikke joke med noget, der kunne gå udover andre, siger Fie og fortæller, at hun snart skal på ferie med kæresten.

Heller ikke Frederik Skovbjerg ser de store problemer i den grove joke.

- Man kan sige, at den er lige grov nok. Men det er 1. april, så det er lovligt. Jeg synes, at den er godtaget, at man kan tage røven på folk første april, siger han til SE og HØR og fortsætter:

- Folk skal ligge to og to sammen. Det er 1. april, så man skal lige slå koldt vandt i blodet. Jeg har ikke så dårlig samvittighed over det.

Sponsoreret indhold