Sarah Louises søn hastet på hospitalet: Jeg troede, han skulle dø

Sarah Louise Christiansen

Sarah Louise Christiansen

(Foto: All Over Press)

Sarah Louise gennemlevede enhver forælders værste mareridt i weekenden: Hendes yngste søn Arthur blev i ambulance hastet på hospitalet, og hun troede, at han skulle dø.

Det er på hendes blog, at forsidefruen under overskriften "Vores verden væltede i weekenden" fortæller sin gribende historie. 

Moderen til tre fortæller, at hendes yngste søn Arthur havde lidt feber, men at der ellers ikke var nogen fare på færde. 

Efter aftensmaden begynder Arthur at krampe. Sarah Louise har før oplevet, at hendes søn får feberkramper, men denne omgang kan hun ikke selv slå det ned. 

- Men kramperne blev kun værre, og så begyndte han at blive blå, og jeg kunne se, at han ikke kunne trække vejret. Jeg blev simpelthen så bange! Jeg ringede 112, og den ventetid, før de kom, føltes jo som en evighed! Min lille skat blev mere og mere blå og vendte det hvide ud af øjnene, fortæller Sarah Louise om den forfærdelige oplevelse.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

Sarah Louise på hospitalet med sin søn Arthur. 

Da redningsfolkene ankommer, går de straks i gang med at prøve at få liv i Arthur. 

- Da de endelig kom, havde Arthur været i kramper i over 20 min., og jeg tænkte, at nu fixede de ham. Fire mennesker var de om ham, og de kunne ikke få det stoppet. I næsten en time kæmpede de med ham, først på gulvet og så på spisebordet, og til sidst måtte de bedøve ham helt væk, fortæller hun på sin blog

På hospitalet kramper lille Arthur ikke længere, men Sarah Louise frygter stadig det værste.

- Vi fik en stue, hvor de kunne overvåge ham, og så lå jeg der og stirrede på ham hele natten. I 13 timer havde jeg ikke set hans smukke blå øjne og kaostanker som, at han måske havde fået en hjerneskade af iltmangel kørte rundt i hovedet på mig. Det er noget af det værste at ligge der med en baby, man ikke ved, om er sig selv, når han vågner, lyder det på bloggen

Næste morgen vågner Arthur heldigvis og er, som han plejer. 

- Åh, for helvede da også, hvor var det en lettelse! Sygeplejerskene kom ind, og alle var glade for at se en forbavsende frisk lille dreng, som var viiiirkelig sulten. Han hoppede rundt, som intet var sket. Der var ingen feber, og han villa bare ud og lege. Det var en meget mærkelig oplevelse, men meget dejligt, at han var SÅ frisk, lyder det fra en lettet Sarah Louise. 

- Der var intet at se i prøverne og lidt forhøjet infektionstal. Han skal have hjernen scannet snart for at tjekke, om det kunne være epilepsi, pga. at han krampede i så lang tid, men lægerne sagde, at han nok "bare" desværre er iblandt de små 10 procent af feberkramperamte børn, der får voldsomme kramper og vejrtrækningsproblemer, og som skal have hjælp for at komme igennem det, forklarer hun på sin blog.   

Da Arthur kom til verden i 2016, opstod der komplikationer under fødslen. Han blev taget ved kejsersnit, fik vand i lungerne og måtte kæmpe for sit liv på neonatalafdelingen - og feberkramperne vakte ubehagelige minder i Sarah Louise.

- Jeg troede fandeme, han skulle dø... og den følelse er ikke nem at ryste af sig, og jeg fik grimme flashbacks til dengang, han lå i respirator, fortæller Sarah Louise på sin blog.  

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close